Ved fjorden forsøger hun at skabe et familieliv, hvor der er plads til både stilhed og store følelser
41-årige Kathrine Skovsgaard kommer selv fra en generation, hvor følelser ofte blev parkeret. Derfor har hun et helt andet fokus for sin egen datter
Opdateret kl. 16:12
Hvordan er det at være familie i Nordjylland? Hvordan får børn og voksne hverdagen til at hænge sammen? Hvad er forældrene optaget af? Og hvad drømmer de om?
Det er omdrejningspunktet i et nyt format i Nordjyske, som vi kalder "Forældrestafetten".
Her går "stafetten" rundt blandt landsdelens børnefamilier, der skal svare på en række spørgsmål.
Formålet med "stafetten" er at gøre os klogere på hinanden - og måske ligefrem at kunne inspirere.
Spørgsmålene giver forældrene mulighed for at reflektere over både de praktiske og mere følelsesmæssige aspekter af forældreskabet.
Denne gang medvirker Kathrine Skovsgaard, der er kreativ litteraturformidler på Aalborg Bibliotekerne.
Navn: Kathrine Skovsgaard
Barn: Emina Skovsgaard (2022)
Bopæl: Sebbersund ved Nibe
Alder: 1984 (41 år)
Stilling: Kreativ litteraturformidler, Aalborg Bibliotekerne
Hvad er du optaget af i dit familieliv lige nu?
Jeg er mest optaget af at have roen og nærvær og tid med min datter.
Når vi endelig er sammen i en hverdag i højt gear, så skal der være helt ro på.
Hun er netop startet i børnehave, og der sker meget i hendes hverdag.
Det går rigtig stærkt nu. De store børn kan meget mere, så hun har travlt med at følge med. Sprogligt og motorisk er hun langt fremme - og har altid været det.
Til gengæld medfører det mange følelser, så jeg bruger meget tid på at hjælpe hende med at regulere sig selv.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.