I svømmehallen blev jeg mindet om, at forældreskabet ikke altid er pænt at se på

Dette er en klumme. Den udtrykker skribentens egen holdning.

De kom strygende ind i mit synsfelt en eftermiddag midt i mine pigers svømmeundervisning en sen eftermiddag: En far og hans grædende datter.

Og jeg kunne mærke ubehaget helt ned i tæerne med det samme.

Pigen var begyndt at græde, allerede før hun nåede frem til bassinkanten.

Det var vist på grund af udsigten til det kolde vand i svømmehallens store bassin - hun kom lige fra børnebassinets varme.

Men hendes far insisterede. Satte sig roligt på hug og tog hende på skødet, så han med den ene hånd kunne øse lidt af klorvandet på hendes ben. 

Hun kvitterede ved at forsøge at kravle op på hans skuldre. Hendes gråd blev til hyl. Men han gav sig ikke.

Og mens den seance fortsatte, begyndte tankerne hos mig. For hvorfor føltes det så ubehageligt at se en forælder tage en kamp med sit barn?