Overenskomster

Vvs-forhandlinger brudt sammen

Efter flere forhandlingsrunder opgav parterne mandag aften at blive enige

Overenskomsten på vvs-området skal gælde til 1. marts 2017 - når den engang bliver vedtaget.Arkivfoto
Overenskomsten på vvs-området skal gælde til 1. marts 2017 - når den engang bliver vedtaget.Arkivfoto

AALBORG: Forhandlingerne om en ny overenskomst på vvs-området, der skal gælde frem til 1. marts 2017, brød sammen i Forligsinstitutionen mandag aften.

Tekniq, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal har ikke kunnet blive enige om en aftale, ligesom det ikke er lykkedes at få et gennembrud i forhandlingerne i Forligsinstitutionen, hvor parterne mødtes for anden gang mandag eftermiddag 10. marts.

- Efter flere forhandlingsrunder måtte vi her til aften desværre opgive at nå til enighed om vvs-overenskomsten, siger Niels Jørgen Hansen, direktør for Tekniq Installatørernes Organisation, der har forhandlet med Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal.

Han uddyber, at Tekniq blandt andet har ønsket at give lokale parter bedre mulighed for selv at aftale akkorder.

- Det er en mulighed, som man har på andre fagområder. Tiden er løbet fra de rigide akkordbestemmelser, som vvs-overenskomsten rummer. Vi beklager meget, at vi ikke har kunnet nå til enighed om en lille ændring på dette område, uddyber Niels Jørgen Hansen.

Efter at forhandlingerne er brudt sammen, forventes det, at vvs-området indgår i forligsmandens mæglingsforslag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden