Würtz er tilbage på træningsbanen
Fredagens første træningspas i Holland bød på et comeback til Rasmus Würtz
DOORWERTH: Rasmus Würtz har fået problemer med den ene ankel under AaB’s træningslejr i hollandske Doorwerth, og torsdag måtte midtbaneslideren i store perioder nøjes med at løbetræne.
Fredag formiddag var løbeskoene dog byttet ud med fodboldstøvler, og Rasmus Würtz deltog i hovedparten af træningen, hvor han figurerede på reserveholdet, der også havde sportschef Allan Gaarde på banen.
Træningen indikerede, at Thomas Augustinussen afløser Rasmus Würtz i AaB’s startopstilling, når nordjyderne lørdag møder Ajax Amsterdam i den sidste træningskamp.
Helenius på bænken
Thomas Enevoldsen og Mathias Wichmann ser ud til at starte på kanterne, mens hjemvendte Nicklas Helenius sandsynligvis må tage plads på bænken.
Ved træningen var der i øvrigt også fremgang at spore hos Søren Frederiksen og Frederik Børsting, som begge fik løbetrænet og rørt lidt ved bolden. Det er en henholdsvis en slagskade og en øm ankel, der holder de to ude af boldøvelserne med de øvrige spillere.
AaB træner igen fredag eftermiddag klokken 16.30.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.