Sport

Würtz: Vi starter fantastisk

Anføreren var fint tilfreds med AaB’s spil mod Silkeborg

Rasmus Würtz. Foto Michael Bygballe

AAB- Silkeborg
Rasmus Würtz. Foto Michael Bygballe AAB- Silkeborg Michael Bygballe

Opdateret kl. 08:12

SILKEBORG: Godt nok blev det kun til en sejr på 2-1 over Silkeborg. Men chancerne taget i betragtning burde nordjyderne have vundet større.

- Vi starter helt fantastisk med at tilspille os rigtig, rigtig mange chancer og spiller med rigtig højt tempo, siger AaB-anfører Rasmus Würtz, der dog mener, holdet faldt lidt i niveau gennem kampen og smed for mange bolde væk i anden halvleg.

- Trods det kommer vi stadig frem til mange fine muligheder. Når vi spiller med bevægelse, tempo, få berøringer og kommer ind i mellemrummet og får spillet derfra, er vi svære at holde væk fra chancer, og det gjorde vi godt i perioder i dag, siger Würtz.

Han ser nu frem til den direkte duel om femtepladsen mod FC Nordsjælland på NORDJYSKE Arena på søndag.

- Vi har sat os som mål, at vi gerne ville vinde de tre sidste kampe. Nu har vi vundet to, og så skal vi selvfølgelig runde godt af hjemme mod FCN på søndag, siger anføreren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden