Fodbold

Wæhler: Har drømt om IFK

AaB's nu forhenværende anfører glæder sig til at spille for "blå-hvidt" i Sverige.

Kjetil Wæhler - her ved en af sine sidste træninger i AaB - har længe haft IFK Göteborg som en drømmeklub. Foto: Michael Koch
Kjetil Wæhler - her ved en af sine sidste træninger i AaB - har længe haft IFK Göteborg som en drømmeklub. Foto: Michael Koch

Selv om Kjetil Wæhler gerne havde fortsat i AaB, så er han ikke sen til at kaste kærligheden på sin arbejdsgiver, IFK Göteborg fra Sverige. - Jeg har faktisk altid haft en drøm om at spille for IFK Göteborg. Jeg voksede op med deres store succes i 80’erne, og det er historisk set en af de største klubber i Skandinavien, siger Kjetil Wæhler til Göteborgposten. - Vi er utroligt glade for tilgangen af Kjetil Wæhler. Han er den lederfigur, som vi har ledt efter, siger IFK Göteborgs sportschef Håkan Mild. IFK Göteborg vandt UEFA Cuppen i både 1982 og 1987, og var fast inventar i Champions League i midten af 90’erne, hvor de på hjemmebane slog hold som AC Milan, Manchester United og Barcelona.

Forsiden