EMNER

Wagner får én på postkassen

Wagner Nørlev har støbt sin postkasse ned i jorden efter anvisning fra sit postbud. Alligevel varsler Postdanmark stop for levering, og Wagner kan ikke få en forklaring.

Wagner Nørlev fra Hjørring fik vejledning af sit postbud da han støbte sin nye postkasse fast tæt på skel. Men det er en ommer sig Postdanmark i et varslingsbrev. Foto: Bent Bach
Wagner Nørlev fra Hjørring fik vejledning af sit postbud da han støbte sin nye postkasse fast tæt på skel. Men det er en ommer sig Postdanmark i et varslingsbrev. Foto: Bent Bach

Wagner Nørlev kan snart ventemusikken og de irriterende reklamer udenad, efter gentagne forgæves opkald til Postdanmark. Han har fløjet sportsfly og prøvet mange ting i sit liv, men det er endnu ikke lykkedes ham at komme igennem til omstillingen hos Postdanmark. - Jeg vil have at vide, hvordan jeg kan klage over det her brev, men nu har jeg forsøgt at ringe fire gange, siger Wagner Nørlev og viser det varslingsbrev, hvori Postdanmark truer med at stoppe hans postlevering, fordi postkassen ikke er rigtig placeret. Magdemonstration - Det er et en helt urimelig og unødvendig magtdemonstration, siger Wagner Nørlev. Han mener nemlig han var på den sikre side og i god tro, da han satte sin nye postkasse op og støbte den ned i jorden allerede i starten af december, så den var klar til de nye krav ved årsskiftet. - Jeg spurgte mit faste postbud til råds, og han sagde god for placeringen lige indenfor hækken, hvor postkassen er godt beskyttet, fortæller Wagner Nørlev. Postkassen står ikke lige i skellet. Der er 35 centimeter til skel, men det blev accepteret. Derfor vil Wagner ikke finde sig i brevet, som han opfatter som et trusselsbrev. - Man må jo gå ud fra, at deres egne medarbejdere er inde i de nye regler, der er talt så meget om, siger Wagner Nørlev. Vil ikke vurdere sagen Efter nogle forsøg lykkedes det faktisk NORDJYSKE at få kontakt til privatkundechef i Postdanmark, Eva Marlene Hartmann. - Der er lidt travlt for tiden med de varslingsbreve, men ventetiden burde ikke være længere end fire-fem minutter, konstaterer hun. Privatkundechefen erkender, at der kan være sendt varslingsbreve ud til borgere, der alligevel har placeret deres postkasse rigtigt, men hun vil ikke umiddelbart vurdere den konkrete sag. - Det bedste han kan gøre er at sende os en mail med et billede af postkassen. Så kigger vi på den hurtigt, siger Eva Marlene Hartmann. Hvis andre er trætte af telefonslusen hos Postdanmark kan de kontaktes på: skrivpost@post.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden