Wahlbergs børn skal spille sammen med far

Skuespilleren Mark Wahlberg skal spille sammen med sine børn i ny "Transformer"-film.

Wahlbergs børn skal spille sammen med far

Skuespilleren Mark Wahlbergs børn skal for første gang være med i en film. De skal nemlig spille sammen med deres far i den nyeste "Transformers"-film.

Det skrive msn.com.

Alle fire børn, som Wahlberg har med konen Rhea Durham, vil være at finde i "Transformers: Age of Extintion". Det er den fjerde film i robotkrigs-serien.

- Jeg var virkelig nervøs, fordi instruktøren, Michael Bay, ikke har tid til, at folk ikke kan finde ud af at optræde, siger Mark Wahlberg til MTV News og fortsætter:

- Du skal tænke på, vi laver en film til 300 millioner dollar. Der sker meget, siger han.

- Jeg ville jo helst ikke se mine børn blive klippet ud af filmen. De havde glædet sig, men begyndte at blive sure på mig, fordi jeg over-instruerede dem. Men det gik godt, siger Mark Wahlberg.

42-årige Mark Wahlberg har været sammen med modellen Rhea Durham siden 2001, men de blev først gift i 2009. Sammen har de børnene Ella Rae, Michael Robert, Brendan Joseph og Grace Margaret.

Mark Wahlbergs børn er ikke de eneste, der har debut i en "Transformers"-film. Han har heller ikke været med før.

Filmen får dansk premiere 26. juni 2014.

Newspaq

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden