Weber: Grillkongen siger farvel
Manden, der gjorde Weber-grillen til folkeeje, takker af. Ny direktør er udpeget

Jens Bindslev: - Jeg har hverken fået kuller eller griller af 25 år med Weber. Vi har været igennem en eksplosiv udvikling, og det har været en helt fantastisk rejse. Foto: Lars Pauli Lars Pauli
Galleri - Tryk og se alle billederne.

NØRRESUNDBY:Den 64-årige Jens Bindslev - manden, der gjorde Weber-grillen kendt i Norden og skabte en af nordjysk erhvervslivs største succeser nogensinde - takker af.
Den 1. oktober overlader han posten som adm. direktør for Webers nordiske datterselskab, Weber-Stephen Nordic, til den 51-årige Kirsten Ægidius, tidligere marketingsdirektør hos Carlsberg.
Det er snart 25 år siden, Jens Bindslev fandt en folder om den dengang ukendte Weber-grill i sin skuffe og besluttede at forsøge at præsentere danskerne for den runde, amerikanske grill. Det lykkedes i den grad. I Danmark findes der flere terrasser med en Weber-grill end uden. Weber-Stephen Nordics omsætning nærmer sig en milliard kroner. De 700 millioner kommer fra Danmark.
Den nye direktør, Kirsten Ægidius, har en bred international erfaring fra tidligere ansættelser i Unilever, Coca-Cola og senest Carlsberg.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.