Weekend med musik
Unge musiktalenter fra hele Nordjylland mødes på Mors - gratis koncert i Musikværket søndag eftermiddag
MORS: Unge musiktalenter fra hele Region Nordjylland mødes den kommende weekend fra 9. til 10. april i Nykøbing.
Det er Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester (NUS), der denne gang mødes på Mors. NUS-stævnet samler børn og unge i alderen fra syv til 19 år fra alle kommuner i Region Nordjylland.
- Ved stævnet får de unge, klassiske musikere mulighed for at spille sammen i et større orkester, og mange af dem er gengangere fra tidligere weekend- og sommerstævner. Stævnet afholdes denne gang i Musikværket på Gasværksvej, som vil komme til at klinge med toner fra blandt andet Bizets opera Carmen, siger Lars Stig Frandsen, leder af Musikskolen på Mors.
Resultatet af weekendens arbejde kan opleves ved en offentlig koncert søndag 10. april klokken 14.00 i Musikværket.
Koncerten er gratis, og alle er velkomne. Man kan læse mere om ungdomsorkestret på hjemmesiden www.kulturskolerneinordjylland.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.