White Hawks bevarer håbet
Morten Lie sikrede tre point i Herlev
Opdateret kl. 23:38
HERLEV: Frederikshavn White Hawks kan fortsat drømme om andenpladsen i grundspillet, efter Morten Lie bare fire og et halvt minut før tid sikrede sejren i udekampen mod bundholdet Herlev fredag aften.
Det lignede ellers forlængelse, da Anton Ørsted Petersen udlignede med 10 minutter igen, men Morten Lie sikrede tre vigtige point, inden Adam Miller lukkede og slukkede.
Frederikshavn skal have hjælp af netop Herlev, hvis de skal blive nummer to. Frederikshavn skal selv vinde mod Odense tirsdag aften, mens Herlev samtidig skal stjæle point i Vojens.
Derfor taler mest for, at frederikshavnerne ender på tredjepladsen, der vil give dem retten som tredjevælger, når der tirsdag aften skal vælges modstander til kvartfinalerne i slutspillet.
Lige nu siger rygterne, at Herning napper Rungsted, Sønderjyske vælger Rødovre, og så skal Frederikshavn vælge, om de vil have lokalslaget mod Aalborg Pirates eller serien mod rækkens mest målfarlige mandskab, Esbjerg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.