Sport

White Hawks-kaptajn: Vi smed et point

Trods sejr over Aalborg Pirates var der ærgrelse at spore hos Frederikshavn White Hawks

Foto: Kim Dahl Hansen
Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:15

FREDERIKSHAVN: Der skulle straffeslag til, før Frederikshavn White Hawks sikrede sig sejren over Aalborg Pirates søndag eftermiddag.

Og det ærgrede vendelboerne, der var foran i størstedelen af kampen.

- Selvfølgelig er vi glade for sejren, men følelsen er, at vi har smidt point fylder nok mere lige nu. I første halvdel af kampen havde vi godt fat i dem, og de kom ikke til ret meget, men vi lukkede dem ind i kampen igen, konstaterer White Hawks-kaptajn Mads Bech.

Da Aalborg Pirates blev inviteret tilbage i kampen, skyldtes det blandt andet en lang række udvisninger til hjemmeholdet.

- Det er nok en kombination af, at vi bliver frustrerede over nogle kendelser og fokuserer for meget på dommeren, og at vi tager nogle unødvendige udvisninger højt oppe på banen. Det er der ikke råd til, siger Mads Bech.

Når alt kommer til alt, kan White Hawks dog glæde sig over, at weekendens to sejre over Aalborg Pirates betyder, at man holder fast i ligaens førsteplads.

- Vi kan være tilfredse med, at det blev til fem point i to tætte kampe. Hvis vi ser over de sidste 10 kampe, synes jeg ikke helt, at vi har ramt topniveauet, men nu er vi forhåbentlig på rette kurs igen, lyder det fra White Hawks-kaptajnen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden