White Hawks kvalte pirat-comeback
Mikkel Aagaard afgjorde lokalbrag i sudden victory
FREDERIKSHAVN: Aalborg Pirates leverede et flot comeback i tredje periode, men det blev ved det ene point, for Frederikshavn snuppede sejren og de to point i et ekstremt underholdende lokalbrag lørdag aften.
Mikkel Aagaard blev matchvinder for hjemmeholdet med et bragt af et salagskud i Sudden Victory - et skud, der blev presset ind i nærmeste, øverste hjørne.
Kampen blev forsinket med cirka fem minutter, fordi en af ruderne bag det ene mål blev knust under opvarmningen, og derfor måtte der bruges den nødvendige tid på at få den udskiftet.
Og da kampen så kom i gang var det med hjemmeholdet i teten. En god chance allerede i det første minut blev dog mistimet, men i det syvende minut slog Christoffer Frederiksen til for hjemmeholdet. Lasse Uusivirta fumlede med pucken ved Frederikshavns blueline, og det straffede Frederiksen prompte, da han erobrede pucken, skøjtede fra alle Pirates-spillere og sikkert udplacerede Magnus Åkerlund i målet.
Første periode var dog generelt ret rodet uden de helt store muligheder, men det var fortjent, at hjemmeholdet kunne gå til den første pause med en føring.
Men intensiteten steg for alvor i anden periode. Først da David Inman indkasserede en Game Misconduct for først at skøjte ind i dommeren og derefter brokke sig over den første 10-minutters udvisning. Frederikshavn holdt stand med godt Box Play, men kom kort efter i undertal igen, da Mike Bartlett fik 2+2 minutter for charging og roughing.
Men i stedet kom hjemmeholdet foran i undertal efter endnu en personlig fejl af piraterne. Marc Derlago tabte pucken på hjemmeholdets blueline, og Andreas Sundin var lynsnart over den. Han sendte den fremad, og nåede i sidste sekund at prikke den forbi en fremstormende Magnus Åkerlund, inden han afdriblede endnu en mand og sendte pucken i det tomme net.
Frederikshavn lagde yderligere pres på, men Åkerlund kom op med en stor dobbeltredning og forhindrede yderligere en scoring.
Frederikshavn fik dog øget føringen inden anden pause. En flot baghåndsscoring fra Christian Chapman, der sendte pucken op i nettaget.
Det fik Aalborgs trænerduo til at tage time-out og udskifte en frustreret Magnus Åkerlund, og Nikolaj Nørbak tog plads i målet. Det hjalp dog ikke synderligt, for godt et minut senere var den gal igen. Nikolaj Meyer erobrede igen pucken fra Uusivirta, og med lidt held fik han prikket den forbi Nørbak. Og så var Frederikshavn helt ovenpå inden tredje periode.
Men straks fra start af tredje periode slog Pirates tilbage. Frederikshavn startede i undertal takket være en udvisning til Kasper Kristensen, og lige som den udlæb sendte Matt Pope pucken i nettet fra højre side af zonen.
Reduceringen førte til et massivt Aalborg-pres, og Sebastian Svendsen fik en stor chance for at reducere yderligere, da han misbrugte helt blank foran kassen på en god tværpasning. Og 3-4 målet kom efter otte minutter af perioden. Pirates udnyttede flot en udvisning til Jeppe Vinther med flotte pasninger i powerplay, og Mike Derlago kunne til sidst sende pucken i nettet efter en tværpasning fra Kaspar Degn.
Frederikshavn var dog tæt på at svare tilbage med et skud fra Kristoffer Jonsson tæt under mål, men Nørbak fik lavet en god redning.
Og så kunne Marc Derlago fuldføre sit hattrick med et slagskud, der gik imellem benene på Nicolas Riopel, indtil da havde stået en flot kamp. Den scoring må han dog tage på sin kappe.
Kampfakta:
Periodecifre: 1-0, 3-1, 0-3, 1-0
Mål: 1-0 Christoffer Frederiksen (6.34), 1-1 Marc Derlago (22.42), 2-1 Andreas Sundin (26.58), 3-1 Christian Chapman (35.00), 4-1 (36.14) Nikolaj Meyer, 4-2 Matt Pope (40.43), 4-3 Marc Derlago (47.58), 4-4 Marc Derlago ((56.30), 5-4 Mikkel Aagaard (61.13)
Udvisninger: Frederikshavn 7x2 minutter + Game Misconduct David Inman, Aalborg 6x2 minutter
Dommere: Rasmus Toppel og Søren Reis
Tilskuere: 2172.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.