White Hawks sejrede to gange på et døgn
Unibet Stars Gentofte måtte se sig slået med 2-4 på egen is
GENTOFTE: Fredag aften vandt Frederikshavn White Hawks 4-0 over Rødovre Mighty Bulls, og lørdag kom den anden sejr i hus, da Unibet Stars Gentofte måtte se sig slået med 2-4.
Mathias Bau Hansen blev kåret som kampens bedste spiller mod Rødovre, og lørdag stjal den tårnhøje forward igen showet, da han havde sidste stav på høgenes to første scoringer. Stillingen efter første periode var derfor 0-2 i frederikshavnernes favør.
Føringen blev fordoblet i anden periode, hvor Nicolai Meyer også blev dobbelt målscorer - begge gange efter forarbejde fra Lasse Lassen.
I tredje periode meldte hjemmeholdet sig ind i kampen med to scoringer af Tuomas Muhonen, men Unibet Stars tabte alligevel 2-4 foran 418 tilskuere, hvilket var sæsonrekord i Gentofte.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.