Sport

White Hawks slog bundproppen

Frederikshavnerne besejrede Herlev uden problemer

Colin Vock indledte scoringen for White Hawks. Arkivfoto: Bent Bach
Colin Vock indledte scoringen for White Hawks. Arkivfoto: Bent Bach

HERLEV: Frederikshavn White Hawks leverede en professionel indsats og vandt fredagens udekamp i Metal Ligaen over Herlev.

Det skete med cifrene 4-1 efter en kamp, hvor skudstatistikken var helt lige.

Gæsterne fik en fremragende start på opgøret og førte 2-0 efter 10 minutter på mål af Colin Vock og Nick Olesen.

Hjemmeholdet fik færten af point, da Brett Sonne reducerede midtvejs i anden periode, men nærmere kom hjemmeholdet ikke.

Joachim Linnet udbyggede føringen til 3-1 kort ind i tredje periode, inden Nick Olesen slog 4-1 sejren fast med sin anden scoring i kampen.

Med sejren har høgene fået en godkendt start på sæsonen sæsonen med syv sejre i 10 kampe. To af sejren er dog først kommet i overtid.

Gå til relaterede emner

Forsiden