Wichmann: - Behandles værre end voldsmand
Nordjysk hovedperson i matchfixing-skandalen er dybt rystet over DBU
KØBENHAVN: - Jeg har ikke gjort noget, der hverken er ulovligt eller kriminelt.
Kristoffer Wichmann er en rystet mand i denne tid. Ikke bare er han blevet udelukket fra al fodbold i et halvt år af DBU. Hans arbejdsgiver, FC Vestsjælland, har også set sig nødsaget til at suspendere den tidligere AaB- og Aalborg Chang-spiller uden løn på baggrund af en sag, som efterhånden ikke ser ud til at kunne holde i byretten, selvom Wichmann er blevet dømt i fodboldens og dermed DBU’s eget system.
- Jeg er kun mistænkt - ikke dømt - for at spille på en sejr til vores eget hold. Men jeg er i den grad blevet udstillet.
- Jeg er blevet fremstillet som en snyder og en bedrager og som en meget værre person end en kriminel, der slår en anden mand ned, fortæller Kristoffer Wichmann, der havde drømt om at skulle spille FC Vestsjælland op i Superligaen her i foråret.
- Men jeg må nu kun træne med mig selv. Det har jeg gjort i en måned nu. Så skulle appeludvalget omstøde karantænen, så bliver det svært at få spilletid, når jeg er så langt bagefter de andre, fortsætter nordjyden overfor NORDJYSKE.
Kristoffer Wichmann rammes ikke bare nu og her forud for en forårssæson, der synes spoleret.
- Jeg drømmer om at blive træner efter min aktive karriere. Man skal være naiv, hvis man tror, at det ikke får betydning for mine muligheder for at få et trænerjob, sådan som mit navn er blevet sølet til.
- Og hvis jeg så kommer til at spille igen, kan jeg da godt forestille mig, hvordan jeg vil blive modtaget af tilskuerne, når vi skal spille på udebane. Det er jo sindssyge konsekvenser i forhold til det, de mener, at jeg har gjort, påpeger Wichmann.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.