Thisted

Wrooummmm med Stompers

Flere hundrede motorcyklister satte hinanden stævne på havnen

Formanden for MC Stompers, Steen Christensen, kørte forrest på sin Harley Davidson Streetglide.
Formanden for MC Stompers, Steen Christensen, kørte forrest på sin Harley Davidson Streetglide. Foto: Peter Mørk

Opdateret 14. april 2017 kl. 22:18

THY-MORS: Det kølige påskevejr holdt ikke inkarnerede mc-kørere hjemme stuerne, da MC Stompers kickstartede sæsonen med den årlige fælles køretur rundt i Thy torsdag middag. 3-400 motorcyklister var dukket op på havnen i Thisted for præcis klokken 13.00 at vride lidt på håndtaget, inden turen gik via Klitmøller og Vorupør til klubbens lokaler på Hundborgvej. Et er fascinationen af at køre på to hjul, et andet er det sociale aspekt.

- Det er jo en skøn måde at mødes på, sagde Steen Christensen, der i mange år har været formand for MC Stompers. Benny Madsen, der er kommet kørende fra Karby på Mors på sin Honda Blackbird, vægter også fællesskabet højt.

- Her er alle jo lige, uanset hvad man laver til daglig, sagde Benny Madsen, inden turen på de 50-60 kilometer begyndte.

Det er 12. gang, at klubben arrangerer fællesturen. I begyndelsen foregik det fra Store Torv centralt i Thisted by, men der blev de nærmest kvalt i deres egen succes.

- Vi kunne ikke være der. Siden har vi haft havnen som startsted, sagde Steen Christensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden