Boddum

Ydby-hal også klar med krav

Sejr for Østerild Multicenter giver håb for Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter

Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter sendte den første ansøgning om driftstilskud til Thisted Kommune i november 2007. Siden er det blevet til mange afslag, og hallen drives i dag i høj grad på baggrund af frivillig arbejdskraft. Arkivfoto
Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter sendte den første ansøgning om driftstilskud til Thisted Kommune i november 2007. Siden er det blevet til mange afslag, og hallen drives i dag i høj grad på baggrund af frivillig arbejdskraft. Arkivfoto Diana Holm

YDBY: Endnu er der ikke faldet nogen endelig dom, men dommer Astrid Bøgh har i Retten i Holstebro tilkendegivet, at hun er af den opfattelse, at Østerild Multicenter har ret til at få 1,3 millioner kroner fra Thisted Kommune i efterbetaling af det årlige driftstilskud, som idrætshallen i lighed med andre haller skulle have haft i årene 2009-11.

Formanden for Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter, Jørgen Stefansen, kalder det ”glædeligt”, at Østerild Multicenter ser ud til at få medhold i den sag, som den selvejende hal har rejst mod Thisted Kommune.
- Vi har selvfølgelig fulgt sagen med stor opmærksomhed, og jeg kan forestille mig, at vi nu vil gøre det samme, siger Jørgen Stefansen.
Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter blev ligesom Østerild Multicenter taget i brug i slutningen af 2007, og de to ”nye” haller har på mange måder fulgtes ad i gentagne forsøg på at få tilkendt kommunalt driftstilskud på lige fod med de ”gamle” haller, hvilket vil sige fast tilskud til ydelser på lån, skatter, afgifter og forsikringer. For hallen i Ydby anslår Jørgen Stefansen, at det vil være et beløb i størrelsesorden 160.000 kr., hans bestyrelse vil kræve i efterbetaling fra Thisted Kommune for hvert af årene 2007-11.

Gå til relaterede emner

Forsiden