Yde dobbelt dansk mester i svømning
Ved årgangsmesterskaberne sikrede den 14-årige Gustav Yde fra Svømmeklubben S68 sig to guldmedaljer, fire sølvmedaljer og en enkelt af bronze
HJØRRING: 14-årige Gustav Yde fra Svømmeklubben S68 blev dobbelt dansk mester i sin årgang i svømning og hentede i alt syv medaljer ved årgangsmesterskaberne i Gentofte, hvor 450 svømmere fra hele landet deltog.
Talentet fra Hjørring lagde ud med at tage guldet i 400 m fri, med fem hunderede dele før sidste års mester, Andreas Hansen, og 25 hundrededele før nr. 3 Sebastian Tullberg.
I 200 m ryg, hvor Gustav var forsvarende mester, måtte han nøjes med en fjerdeplads.
400 m medley var Gustavs favoritløb, og det blev det mest spændende løb af dem alle. Efter en flot indsats vandt S68’eren med 1,5 sekund ned til nummer to.
I 50 m fri hev Gustav en andenplads hjem trods problemer med badebukserne, og i 200 m medley blev det også til en andenplads i en meget hurtig tid.
Status blev to guld, fire sølv og en bronze, og resultaterne skulle gerne resultere i en landsholds udtagelse for årgangssvømmere efter sommerferien.