pandemi

Yderligere 25.034 coronatilfælde - indlagte falder

På landets hospitaler er antallet af coronaindlagte patienter faldet med 46 til 711.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 25.034 tilfælde med corona.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

Ud af de 25.034 smittetilfælde er 1644 reinfektioner. Det vil sige, at der er tale om en person, som før har været smittet med corona.

De 25.034 coronatilfælde er fundet blandt 223.342 PCR-prøver. Det betyder, at 11,2 procent af prøverne, hvor man bliver podet i halsen, har vist et positivt resultat for corona.

På landets hospitaler er der lørdag indlagt 711 patienter med corona. Det er et fald på 46 personer i forhold til fredag.

Antallet af indlagte dækker over personer, der er indlagt på grund af corona og med corona.

Yderligere 16 smittede personer er døde. Det vil sige, at der nu samlet under epidemien har været 3484 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden