Young aflyste og Alabama rystede røv

Alabama Shakes

# # # # ¤ ¤

Omar Soleyman

# # # ¤ ¤ ¤

Neil Young & Crazy Horse

Afbudsramt

Luften gik lige pludselig ud af ballonen, der i den regnvåde Slottsskogen i Göteborg.

Som når du pludselig punkterer. Sådan for alvor. Alene på landevejen. Langt fra alting og uden lappegrej. Og står der hjælpeløs.

Halvanden time før han skulle gå på scenen klokken 21 torsdag, meldte den 67-årige guitarist og sanger Neil Young afbud til Way Out West. Et medlem af bandet havde været involveret i en ulykke. I dag ved vi, at der var tale om et biluheld, og at det angiveligt er guitaristen Frank ”Poncho” Sampedo fra Crazy Horse, som brækkede hånden ved uheldet.

Resten af de europæiske koncerter er aflyst. Også den i Forum, København nu på mandag 12. august.

Men lige der om aftenen anede vi ikke noget. Stemningen i byparken var trykket, da det gik op for publikum, at den svenske festivals ubestridte topnavn ikke kom. På kanten af det begravelsesagtige. Lidt uvirkeligt. Hjælpeløst stod et fransk par stille uden at kunne finde ord eller trøst hos hinanden

- Neil Young er den vigtigste grund til, at vi købte billet, lød det fra en deltager. En anden havde købt en-dagsarmbånd, kort før Neil Young skulle gå på, og skældte ud på kontrollørerne. Festivalarrangørerne havde ikke meget at tilføje ud over et sagtmodigt ”ursäkta”, og så blev endagsbilletterne forvandlet til gyldig adgang til alle tre festivaldage.

Way Out West-festivalens førstedag var ellers ved at komme godt op i gear. Og en af årsagerne var den amerikanske gruppe Alabama Shakes med det ubestridte vokale kraftcentrum Brittany Howards på scenen. Kvinden er stor, men hendes stemme er unægteligt endnu større.

Hun indtager scenen. Og ligner noget der har ryddet en genbrugstøjforretning for det, som de ikke kunne komme af med. Sorte strømpebukser og over den en småmønstret stumpet kjole, der på ingen måde skjuler, at Brittany har røv som en ladeport. Men jeg skal love for, at hun kan ryste den og sætte fart i det pæne svenske poppublikum foran Azela-scenen.

Hun og bandet spiller sydstatssoul, en slags kombination af soul, blues og countryrock, vi kunne kalde den for garagesoul, for selvom soulelementet og gospelinspirationen trænger tydelige frem i Howards sangforedrag, eksploderer numrene indimellem også i saftig rockvildskab. Som i sættets tredje nummer ”Hold On”, et hypnotisk bønfaldende nummer, hvor også guitaristen Heath Fogg på halvakustiske Gibson får vist, hvilken stor stilist han er.

Det er musik som minder om det gamle Creedence Clearwater Revival, men som indføjer heftige soulelementer i disse sange om uopfyldt kærlighed, misforståelser, og hvordan det er at blive overset af den eneste ene. Det er ikke uden grund, at numrene bærer navne som ”Making Me Itch” og ”Heartbreaker”, og Brittany Howards bruger hele kroppen og hver eneste muskel og fiber i sit ansigt til at udtrykke glæde, smerte og trodsigt livsoverskud. Et sandt vokalt kraftværk fra Alabama, der virkelig fik de blonde svenske teenagepiger nede foran scenen til at skråle med.

Der var også fuldt tryk på i det blå telt på Linné-scenen, hvor sangeren Omar Souleyman bød på syrisk technopop. Med ham selv på vokal og en keyboardspiller med masser af forudindspillede samples og loops forvandlede han teltet til et uhæmmet danseparty med pumpende bas, heftig percussion, hvirvlende trommer og ornamenterede melodilinjer, så du måtte knibe dig i armen og udbryde:

-Er jeg vågen eller til bryllyp i Mellemøsten?

Det var de uimodståelige danserytmer, der vandt, mens Souleyman selv stod hvid beduinklædt med sorte solbriller og sang henover på arabisk. Uforståeligt for de fleste, men rytmisk inciterende.

Det satte gang i de svenske storbyhipsters, inden afbuddet fra guitar-og hippielegenden Neil Young affødte massiv, slukøret udvandring ved 21-tiden fra Way Out West.

Bent Stenbakken

bent.stenbakken@nordjyske.dk

Way Out West, Göteborg, torsdag.

Alabama Shakes, Omar Soleyman