EMNER

Zoo topper hitlisten

Brugerne på tripadvisior har kåret de bedste seværdigheder i Aalborg

Aalborg Zoo topper liste over brugernes favoritseværdigheder i Aalborg. Ikke kun på grund af dyrene. Også legeplads og de grønne områder bliver fremhævet. Foto: Grete Dahl
Aalborg Zoo topper liste over brugernes favoritseværdigheder i Aalborg. Ikke kun på grund af dyrene. Også legeplads og de grønne områder bliver fremhævet. Foto: Grete Dahl

AALBORG: Aalborgs bedste turistattraktion er Aalborg Zoo.

Det mener brugere af det sociale rejsefællesskab Tripadvisor, som har kåret zoo på baggrund af over 100 anmeldelser.

Udtryk for kvalitet

Direktør Henrik Johansen er glad for udmærkelsen, som bekræfter personalets opfattelse af tingenes tilstand og i øvrigt også harmonerer med de spørgeskemaundersøgelser, som zoo selv laver blandt kunderne.

- Tripadvisor er vel det mest benyttede sted på nettet for anmeldelser af seværdigheder og hoteller, så vi er selvfølgelig glade for en placering helt i top. Desuden baserer Tripadvisor sig på anmeldelser, som vi ikke har haft nogen indflydelse på, siger Henrik Johansen.

Han mener, at Aalborg Zoos popularitet er udtryk for, at haven leverer en kvalitetsoplevelse. Det er i øvrigt et resultat af mange års fokus på kundetilfredsheden. Som det udtrykkes af en af anmelderne, Rich Christensen, der har tildelt zoo fire ud af fem point: ”Stadige forbedringer for dyrene, elegante parkbeplantninger, ny stor og udfordrende legeplads til ungerne, rene og æstetiske forhold for alle - absolut et besøg værd!”

Tæt fulgt af Lindholm Høje

Aalborg Zoo er på listen tæt fulgt af vikingemuseet på Lindholm Høje Museum, der indtager en andenplads på Tripsadvisors rangliste i Aalborg.

Listen tæller 26 seværdigheder, der er blevet anmeldt, og på den optræder også Jomfru Ane Gade, og lidt overraskende for nogen måske, kommer den nok så kendte forlystelsesgade ind på en beskeden niendeplads. Eksempelvis overhalet af Nordkraft, Budolfi Kirke og Aalborg Forsvars og Garnisonsmuseum i brugernes bedømmelse.

Nederst på listen ligger Gug Kirke og Casino Aalborg. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at placeringerne baserer sig på en og to anmeldelser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden