Brætspil: Hadespil, som børnene kun skal spille hos naboen

Spillet, der kun kan bruges som hadegave til en polterabend

NEDTUR: Spillet i sin grundsubstans bygger på at smadre andre ind i flødeskum og virker mest som et mobbespil. Samtidig skriver Hasbro i brugsanvisningen, at man skal passe på med at få flødeskum i øjnene...?

Familie/færdighedsspil: Pie Face Cannon

Her er der for alvor grobund for mobning og dyb nedværdigelse af kammeraterne - så køb endelig dette PieFace Cannon, hvis du tænker, dit barn har godt boldøje og trænger til at hævde sig i forhold til vennerne. Det virker med garanti. Måske endda så godt, at legekammeraterne helt udebliver fremover. Så er der heller ikke så meget legetøj, der skal ryddes op i weekenderne. Win-win.

Spillet går i al sin enkelthed ud på, at man lader en lille plastikkanon med flødeskum, sigter mod sin kammerat, som nu sidder med hovedet stukket gennem et hul i en papplade. Nu er der kun tilbage at sigte - og ramme. Offeret er dog ikke helt uden forsvar. Som skydeskive kan man bevæge en lille plastikhånd frem og tilbage foran sit hoved og håbe på, at den tager skraldet. Man får point alt efter hvor god, man er til at ramme - er man dårlig, vinder offeret point, er man god, vinder man som flødekanonmand point. Vinderen er den, der først når fem point - og det kræver vel at mærke mindst 3 gange enten foran eller bagved kanonen at nå de fem point.

Er du langsom (hermed en advarsel til bedsteforældre over 80 med nedsat reaktionshastighed) boldblind eller ueffen inden for teknik, så giv op med det samme. Bare glem det, sid stille og accepter, at du ved at sige ja til at spille dette spil også har sagt ja til at få kastet flødeskum lige i fjæset under stor moro. Nu håber jeg bare, du ikke tog det pæne tøj på netop denne dag. Hvis det er tilfældet, så husk, at flødeskum fjernes ved at fugte flødepletten med almindeligt opvaskemiddel, hvorefter man lader tøjet ligge i nogle timer, inden det vaskes.

Et godt tip til forældre, der har valgt at købe dette spil - lad eventuelt børnene spille spillet hos det andet barns forældre, så slipper du samtidig også for at rydde op, når flødeskummet splatter ud over borde, børn og gulve, lige som du ikke behøver trøste hulkende børn og mindre søskende, der bliver manipuleret til at være ofre.

For en ting står krystalklart: Har du købt spillet, så vil børnene dø for at få lov til at spille det, i hvert fald første gang. De elsker tanken om at vinde spillet. Det er bare ikke så fedt at være den, der taber. Og dem er der altså altid nogle stykker af. Har dit barn mælkeallergi, kan du måske vikle dig ud af at købe spillet med en undskyldning om flødeskum og allergi.

I spillets regler kan der kun være to deltagere ad gangen, men børn vil sandsynligvis forsøge at spille flere ad gangen - forlad ikke stuen et eneste øjeblik, hvis du vil sikre dig, at det ikke eskalerer og udvikler sig til flødeskumskamp direkte fra dåsen.

Har du været så letsindig at købe dette formidable ”kom, lad os sætte lillesøster/klassens mobbeoffer foran kanonen”-spil, kan du måske stadig nå at redde julestemningen i det lille hjem: Skynd dig at pakke det pænt ind og brug det som hadegave til en polterabend. Der forventer man alligevel ikke andet og mere end det absolut værste fra sine venner.

Hvis det er for sent, så held og lykke - og glædelig jul. Ho, ho, ho.

P.S. Man skal omgående skylle øjnene med vand, hvis man får flødeskum i dem. Men betyder det så også, at man skal man så styre den klaphat-hånd, der skal redde én, med lukkede øjne - eller hvad...? Sidste tip: Sæt den person, der har købt spillet, til at rengøre det efter brug. Det fortjener han/hun.

Brætspil

Brug ikke penge på disse brætspil: Uha hvor er det slemt!

Sære rekorder i kø på spillepladen

Familiespil: ”Guiness World Records”

Hvem i verden har spist flest M&M-chokolader?

Med pinde? Med bind for øjnene?

Ikke mig. Og næppe heller dig. Men holder spørgsmålet dig vågen om natten, så er der al mulig grund til at købe dette spil.

For på den tid, det tager i ro og mag at drikke et par Guiness fadøl, får man svaret på dette samt 599 andre spørgsmål, man sandsynligvis aldrig har stillet.

Efter at være en bog fuld af skæve rekorder, så er Guiness også blevet til et brætspil. Et sidste skridt der ikke virker langt, når man folder spillepladen ud på stuebordet.

Det er lykkedes at overføre den farvestrålende stemning til et lilla og mørkeblåt bræt med kort, en terning, en bordtennisbold og - teskeer.

Teskeer? Ja, det er faktisk et element i spillet, som man formodes selv at kunne tage op af skuffen og lægge på bordet. De indgår i praktiske udfordringer for deltagerne, og det er her, at konceptet fungerer bedst.

Tænker man på Guiness World Records som et barn af Matador og Trivial Pursuit, rammer man form og regler ret præcist. Slå en terning og før en brik rundt over 35 felter, der kan alle være med. Det er på de seks felter med opgavekort, at spillet viser sin personlighed.

Hvor bagsider ofte er anonyme og kedelige, skriger de her på opmærksomhed med flotte fotos, der er sat professionelt og indbydende op. Billeder, der fortæller om de spørgsmål, der står på forsiden.

Nogle af spørgsmålene syntes børnene var sjove. Som det med M&M’erne. Men nogle forvirrede dem, fordi det skøre i dem var ret voksent, og de fleste omtalte rekorder er sat af voksne.

Er verdens mest tatoverede mand for eksempel god til at jonglere med motorsave? Eller: ”Var det ulovligt at udføre tatoveringer i New York i 70’erne”?

Det kan selvfølgelig give anledning til gode, forklarende snakke henover generationerne. Men ofte virker det som en showstopper, når en spiller er nødt til at gætte svar på et umuligt spørgsmål.

Aldersgruppen på plus otte år virker lavt sat. Den ældste på ti fik mest ud af spillet, ældre børn givet mere.

Til gengæld gør uforudsigeligheden også spillet fornøjeligt for voksne.

Med 600 spørgsmål og opgaver fordelt på 150 kort er der bestemt til nogle timers underholdning for hele familien.

Red prinsessen og vind håneretten

Børnespil: Red Prinsessen

Lad det være sagt med det samme: De voksne skal huske at lade børn vinde i spil som Red Prinsessen. For det er ganske enkelt så let, at man - hvis man nægter at tabe med vilje - med lethed kan smadre ungerne fuldstændig af banen i hvert eneste spil.

Spillet går i sin grundessens ud på at rykke sin ridder-brik hurtigst muligt mod centrum af pladen, hvor prinsessen passivt venter på at blive reddet. Den første spiller, der når hen til prinsessen, tager hende straks på ryggen og galopperer i fuld fart mod egen ridderborg. Er man hurtig og kun to spillere, er spillet overstået på ganske få minutter og ungerne sidder tilbage i tårer. Sådan skal det jo helst ikke være, så derfor gælder det naturligvis om at sørge for, at de får en chance.

De andre riddere i spillet kan stjæle prinsessen ved at lande på samme felt som den ridder, der bærer prinsessen. I det tilfælde overtager den angribende ridder prinsessen, mens den slagne ridder sendes direkte hjem til sit startsted. Den ridder, der hurtigst henter prinsessen hjem til sin borg, vinder.

Som modspiller er det muligt at lægge forhindringer i vejen for de andre ved at stille monstre op på deres vej. Man skal slå en 6’er for at flytte rundt på monstrene, heldigvis har man så bagefter ret til at slå et ekstra gang, så ens slag ikke alene brændes af på at lægge modspillerne forhindringer i vejen. Man kan vælge at gå uden om monstret eller gå i direkte duel med det, hvor man skal slå med terningen for at vinde.

En af de små ekstra fordele ved spillet er, at det er hurtigt spillet og at man frem for alt har hver sin terning. Så bliver der ikke slåskamp om, hvis tur det er og hvor terningen mon befinder sig.

Vil man gøre spillet ekstra spændende kan man bruge de små finurlige tegninger på pladen som ”portaler” til modsatte side af spillepladen, så man kan springe fra den ene ende af spillepladen til den anden med et enkelt slag. Det giver en ekstra feature i spillet for de lidt ældre børn, men det er ikke noget, der figurerer i reglerne. Man kan - hvis man gerne vil gøre det ekstra svært - lave egne ekstra monstre, om kan stå i vejen for modspillerne og blokere dem vejen til slottet, så de skal kæmpe med et monster for at nå hjem. På den måde kommer spillet i sin grundsubstans til at minde mere om computerspillet med Mario Brothers, blot i brætspilsudgave.

I bund og grund et absolut anbefalelsesværdigt spil til alle børnefamilier med mindre børn - hvem vil ikke gerne redde en prinsesse?