Nyt pita-sted i Aalborg: Det er ikke smukt, men genialt - og smager virkelig godt

Som en ny lillesøster ligger et nyt pitasted og trækker opmærksomhed på hjørnet mellem Kastetvej og Ryesgade i Aalborg Vestby.

Stedet har knap tre måneder på bagen og er i familie med Din Vitamin Bar - deraf navnet Din Pita Bar. Ejerne er nemlig de samme. Et nyt madsted i Vestbyen... det skal da prøves!

Jeg møder en hvid og nymalet butiksfacade med en masse store og tydelige menuskilte. De enorme skilte er jeg vild med, dels fordi jeg er småblind, men i høj grad også, fordi at det jo lige præcis er udvalget af mad, som man er interesseret i at vide nærmere om, inden man går ind og bestiller.

Farverne på skiltene er grønne, brune og grå – alle i lyse nuancer. Umiddelbart vurderer jeg, at det skal signalere sundhed og friskhed. Mit blodtryk stiger, for jeg er virkelig ved at være træt af steder, som vil signalere dette – uden altid at være det.

Men så kommer jeg til at tænke over navnet: Din Pita Bar. Det er jo egentlig dejlig jordnært, og når jeg tænker på en pita, så ved jeg jo godt, at det ikke er et gastronomisk kunstværk. Når det så er sagt, så kan en pita selvfølgelig sagtens smage himmelsk.

En masse tydelige skilte præger facaden. Foto: Mark Russell

I øvrigt kan jeg læse på nettet, at mens storesøsteren Din Vitamin Bar bryster sig af at være sund, frisk og grøn, så er Din Pita Bar stedet, hvor jeg kan få stillet mine mere syndige lyster. Blodtrykket falder igen – omend det lyder lidt frækt.

Udvalget på menukortet er gennemført. Man kan både kan få morgenmad, små retter, varme retter og snacks, som alt sammen er mellemøstligt inspireret. Derudover er der også pita og bowls, som køberen qua sine valg selv kan være med til at skubbe i en mellemøstlig retning.

I det hele taget begynder det mellemøstlige at vokse på mig, og jeg bliver ikke mindre begejstret, da jeg inde i butikken støder på arabisk musik og en dame med tørklæde. Jeg er en af dem, som synes, det er spændende og lærerigt med anderledes og fremmede kulturer. Den arabiske musik bliver dog lidt spoleret af, at man fra en anden højtaler spiller et stykke popmusik hen over det, men jeg sparker det til hjørne som en mindre vigtig detalje.

OM ANMELDEREN: MARK RUSSELL

- Mark Russell, 27 år.

- Morgenvært hos Radio NORDJYSKE

- Anerkender smuk mad, men ikke på bekostning af smag og mængde

- Hader takeaway-steder, som har deres fede koncepter mere i munden, end de har i maden

- Elsker pizza, burgere og sandwiches, men bliver gradvist gladere og gladere for de sundere takeaway alternative

VIS MERE

På væggen er der citater, statements og navne på noget af maden. F.eks. står der hummus og falafel. I en klassisk stålmontre med glas kan jeg se al salaten og fetaen. Det meste ser rigtig lækkert og indbydende ud, og kun de lidt afmattede strimler af gulerod støder mit øje. Måske er de fra en plasticpose? Det er no-go.

Jeg vælger en pita med kyllingefajita til 48 kr. Vi er jo på Din Pita Bar, så pita er ret oplagt, og prisen virker fin. Men skal det være almindelig eller tyrkisk pita? Stadig lidt grebet af stemningen går jeg selvfølgelig med den tyrkiske.

I forhold til fyldet kunne jeg blandt andet også have valgt shawarma, hakket oksekød kufta eller falafel, men jeg er virkelig vild med kylling. Omend fajitakrydderiet henleder tankerne mere på det mexicanske køkken. Indrømmet, jeg har til tider et blandingsmisbrug, når det handler om mad.

Din Pita Bar

Adresse: Kastetvej 51, 9000 Aalborg

Åbningstider:

Mandag til fredag: 9.30 til 20.30

Lørdag til søndag: 10.30 til 20.30

VIS MERE

Den marinerede kylling kommer ned i det, der mest af alt ligner et grillet flute. Der er dog kælet lidt ekstra for dejen, så brødet i hvert fald virker lidt mere luftigt end et normalt flute. Og så er tykkelsen perfekt, takket være det tryk, som brødet har fået, da det blev grillet. I mine øjne er en del af hemmeligheden bag en god sandwich, at man ikke bruger for tykke skiver brød. Det medfører nemlig ofte, at brødet tager for meget opmærksom fra den samlede smagsoplevelse af sandwichen eller pitaen, hvilket altså heldigvis ikke er tilfældet her.

Jeg bliver spurgt, om brødet skal smøres med hvidløg, tsasiki eller hummus. Jeg vælger det sidste. Ned til min mexicanske kylling kommer desuden iceberg, halve cherrytomater, agurkestykker, syltede agurkestykker, rødløg, feta og stykker af peberfrugt i rød, gul og orange. Endelig bliver jeg også spurgt, om jeg vil have paprikadressing ovenpå salaten, hvilket jeg svarer ja til.

Undervejs i mit projekt med at indtage den tyrkiske pita, hiver jeg enkeltelementer ud af den. Kyllingen virker forholdsvis saftig, og fajitakrydderiet smager godt og prikker let på tungen. Stort set al salaten virker og smager friskt. Kun de halve cherrytomater skuffer mig, da de simpelthen smager af ingenting. Fetaen er også god, men jeg kunne godt have tænkt mig mere af den, så jeg både støder på den i starten og i slutningen af brødet.

Foto: Mark Russell

Men hvordan smager alt det her så sammen? Det er selvfølgelig det helt store spørgsmål. Og svaret er faktisk temmelig ligetil: det smager virkelig godt. I både hummus og paprikadressing skaber forholdet mellem krydderi og de øvrige ingredienser en god og cremet konsistens, og de to – smørelsen og dressingen – er virkelig gode sammen.

De syltede agurker er også en genial detalje. Det sure smagselement skaber en god kontrast til de krydrede elementer i både kyllingekød, paprikadressing og hummus.

Den aflange pita er selvfølgelig svær at håndtere og ikke decideret smuk at kigge på – men sådan skal det næsten være med den slags spise. Til gengæld vælter det ikke ud med dressing til alle sider, og omvendt har jeg heller ikke fornemmelsen af, at der er for meget brød, eller at det er for tørt.

Når smagen er god, og jeg samtidig bliver mæt, så gør det ikke noget, at selve pitaen bliver en lille smule fugtig. Husk på, at jeg indtager et måltid, som skal stille mine syndige lyster. Og her er den slags altså tilladt.

De små børnesygdomme i fyldet og de manglende smil ved den ellers hurtige betjening gør, at vi ikke kan komme helt op på 6 sodavand, omend vi er tæt på. Men hurra for nye smagsnuancer i aalborggensisk take away mad! Og hurra for syndig og jordnær mad, kreeret på en simpel, men dog meget smagfuld måde. Vi ender på 5 sodavand.