Engang var tipning en hobby - nu er det benhård forretning: - Uskylden er forsvundet for mange år siden
Da tipskuponen blev lanceret for 70 år siden, kunne sportsglade danske tippe på fodboldresultater, men med tiden er tipperiet blevet en verdensomspændende forretning, der i dag bliver dyrket på lige fod med den sport, der gættes resultater i
Du har sikkert set dem nede i Kvickly eller SuperBrugsen. Mændene, der står ovre i hjørnet under farverige plakater med tips og lotto og udfylder små kuponer med fodboldkampe og alt muligt andet sport på i håb om, at en 20’er vil give flere tusinde kroner igen.
I sin grundessens er det dem, denne artikel handler om, men faktuelt er det så alligevel ikke. For der er sket meget, siden den socialdemokratiske regering i 1948 vedtog den første danske tipslov og dermed banede vejen for tipskuponen, som kom på gaden 9. maj 1949. Dengang valfartede fodboldglade danskere til de lokale kiosker for at tippe på kampene, men sådan forholder det sig ikke helt i dag. For selvom du stadig kan gå ind fra gaden og spille på, at Skive banker Dalum i 2. division, mens RB Leipzig snyder Hamburger SV i Bundesligaen, så er det ikke der, den moderne tipning foregår.
Kvalificerede gæt på resultater i fodboldkampe er nemlig blevet en verdensomspændende forretning, som folk grubler over på nærmest samme måde, som de spekulerer i aktier. Det hele foregår i dag stort set online hos én eller flere af de mere end 20 udbydere, og for nylig fik Danmark så en vaskeægte tipsmillionær, da den semiprofessionelle tipper Benjamin Leander ramte 13 rigtige ud af 13 mulige på tipskuponen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
