- Et åbent forløb havde været bedre
Tankerne om en vej langs stranden fra Ørhage til Trøjborg er ikke meldt ud på den heldigste måde, siger kommunalbestyrelsesmedlem Peter Skriver (S)
KLITMØLLER: - Gør vi ikke noget, får vi heller ingen løsning på det årelange problem med trafikken på Ørhage. Nu er der gjort noget med det projekt, der er skitseret - og så kommer debatten om projektet. Havde vi taget debatten inden projektet blev udformet, var vi kommet i tidnød i forhold til de frister, vi havde kendskab til før jul.
Peter Skriver Nielsen (S), medlem af kommunens udvalg for klima, miljø og teknik, erkender, at planerne om at etablere en vej langs klitfoden på strækningen fra Ørhage til Trøjborg nok ikke er ”meldt ud på den heldigste måde”.
- Men kommunen besluttede at undersøge muligheden for at komme med i statens forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Konkret fordi det kunne være en mulighed for at løse de trafikale problemer omkring Ørhage. Jeg tror også, at vi har et godt projekt, hvis det kan laves på en ordentlig måde, siger Peter Skriver Nielsen som tilføjer, at der for ham at se er behov for at se på den samlede kyststrækning fra Klitmøller til Agger, når der tales kyst og udviklingsmuligheder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.