Findes der en særlig nordisk identitet?

Der var engang, hvor den nordiske identitet slet ikke var til diskussion - men det er nu noget tid siden. I slutningen af 1800-tallet skabte nordmanden Henrik Ibsen det ene store teaterstykke efter det andet. "Peer Gynt", "Et dukkehjem" og "Vildanden" for bare at nævne nogle stykker. Ibsens værker blev uopført i København, og de høstede store roser i danske, norske og svenske aviser. Dét var nordisk fællesånd, så det battede, og samtidig rejste og studerede de nordiske unge med største selvfølgelighed mellem og i Oslo, København og Stockholm.

I dag ser det noget anderledes ud. Kun 14 procent af den samlede danske turisme går mod Norden, mens mere end halvdelen af vores rejsemål ligger i det øvrige Europa. Samtidig vælger flere og flere af de danske studerende, der søger om udlandsophold, at kigge imod New York og Berlin. Det kan lyde, som om den nordiske identitet ikke er, hvad den har været. Og det er den da heller ikke, hvis man spørger den norskfødte forfatter Kim Leine, der er bosat i Danmark og har skrevet romaner om både Grønland og Finland.

- Udefra set udgør Norden en enhed i den globaliserede verden. Vi oplever modefænomener som New Nordic på designområdet og Nordic Noir, når det kommer til tv og film, men indadtil kniber det for mig at se med fællesskabsfølelsen. Vi er på vej væk fra vores fortid, men heldigvis ser mange stadig Norden som en enhed - det er bare vigtigt, at vi også selv gør det, så det ikke kun er resten af verden, der taler om fænomenet Norden, siger han.