Ildsjæl med mod og meninger
53-årige Bjarne Mølgaard (V) er et af 18 nye byrådsmedlemmeri Hjørring
TÅRS/HJØRRING: I Bjarne Mølgaards årer ruller der blåt blod. Nogle gange er det mere dampende end andre. For eksempel efter møder i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, hvis der har været uenighed. Eller efter byrådsmøder, hvis bølgerne i debatten er gået højt.
Bjarne Mølgaard er Venstre-mand om en hals, men den blå farve i hans blod relaterer ikke til politik. Det er heller ikke fordi, han er af hverken adeligt eller kongeligt ophav…
- Nej, jeg er vokset op i Tårs og har stiftet familie i Tårs, og jeg er TUI’er (medlem af Taars-Ugilt Idrætsforening, hvis spilletrøjer er blå, red.) Når man er TUI’er, har man blåt blod i sig, og jeg har været aktiv idrætsudøver samt lokal ildsjæl og frivillig foreningsleder i Tårs i mange år. I 2004 blev jeg for lang og tro tjeneste kåret til årets TUI’er, og det er jeg meget stolt af. Jeg har altid haft en stor glæde ved holdspil og ved at være træner, og da Tårs og Sindal gik sammen om elitehåndbold i TST i 2006 var jeg også med og fik tildelt ”Kulturstafetten” af den daværende formand for Fritid og Kultur, Michael Karlborg, siger Bjarne Mølgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.