Italienerne ville nok hade dem: Her får du vilde pizzaer med pomfritter og bearnaise-sovs

Jeg er ret vild med pomfritter. Og bearnaise. Og selvfølgelig også pizza. Så hvad skulle kunne gå galt, når man bare kombinerer to så stærke elementer?

Især pomfrit-pizzaen giver mig samme følelse som at kigge på et provokerende kunstværk. Jeg bliver både betaget og forarget. Foto: Kathrine Lykkegaard Jeppesen

Nogle pizzeriaer bryster sig af italiensk finesse - såsom papirstynde pizzabunde, frisk parmesan og parmaskinke af høj kvalitet.

Og så er der andre, der spotter potentialet i at kombinere pizzaen med en særdeles elsket ingrediens, som italienerne aldrig ville kunne finde på at proppe ovenpå den traditionelle spise.

Det skulle prøves af en søndag, hvor jeg og en veninde ikke orkede at kaste os ud i den store kogekunst.

Vi bestiller to forskellige pizzaer hos populære Sason i Aalborgs takeaway-gade nummer et: Reberbansgade.

Foto: Kathrine Lykkegaard Jeppesen

Den ene er nummer 20 med det mundrette navn Chaplin. Her er ingredienserne kødfars, pomfritter, chili, hvidløg og dressing. Ja, du læste rigtigt. Pomfritter. Ovenpå pizzaen. Efter at have boet en del forskellige steder i landet, siger mine feltstudier mig, at vi her har med en stolt jysk tradition at gøre.

Den anden pizza, som vi skulle dele denne søndag aften, er en "Bearnaise 1" - med skinke, kebab, rødløg og - som navnet antyder - bearnaisesauce. Der er mange forskellige versioner af bearnaise-pizzaer på menukortet hos Sason.

På begge pizzaer var der selvfølgelig også tomatsauce, ost og oregano.

OM ANMELDEREN: KATHRINE LYKKEGAARD JEPPESEN

Jeg er en 26-årig kvinde, der bor alene i en lejlighed midt i nordens Paris.

Jeg spiser takeaway, når jeg har tømmermænd - eller når køleskabet er gabende tomt. Når jeg har gæster, foretrækker jeg også at hente noget lækkert, frem for at bruge flere timer i køkkenet selv.

Jeg spiser stort set al slags mad - i hvert fald hvad der er sådan relativt etisk forsvarligt. Men jeg hader følelsen af ikke at blive ordentligt mæt. Lad dig ikke narre - selvom jeg er en ung kvinde, spiser jeg som en teenage-dreng i voksealderen.

Jeg er ret vild med pomfritter. Og bearnaise. Og selvfølgelig også pizza. Så hvad skulle kunne gå galt, når man bare kombinerer to så stærke elementer?

Vi ringer i forvejen til Sason og får at vide, at vores pizzaer er klar efter ti minutter. Da vi indfinder os på den ret centrale placering i Aalborg, er pizzaerne klar stort set på klokkeslættet.

Jeg vil gerne have kvitteringen med, og det skaber først lidt problemer, fordi kvitteringsmaskinen ikke virker. Det er imponerende at følge med i, hvordan manden bag disken får maskinen til at virke, for den får et ordentligt lag tæsk, og kort efter printer den en kvittering ud. Jeg vil ikke umiddelbart anbefale andre at bruge denne taktik overfor ugideligt elektronik, men der var noget ret befriende over at følge med i processen.

Hver pizza koster 76 kroner, og det placerer prisen i den høje ende, men der er også ret meget forskelligt slags fyld på, må man sige.

Vi får bakset os hjem med de to pizzaer. Duften er markant.

Foto: Kathrine Lykkegaard Jeppesen

Især pizzaen med pomfritter fremkalder følelsen af at kigge på et provokerende kunstværk. Jeg bliver både betaget og forarget. Man frygter jo, at pomfritterne bliver bløde, når de er drysset over en varm pizza - med yderligere en gang dressing over. Det virker næsten blasfemisk potentielt at kunne ødelægge to geniale retter (altså pomfritter samt pizza) ved at blande dem sammen.

Men min frygt for de bløde pomfritter bliver gjort til skamme. Pomfritterne er meget sprødere, end man kunne forestille sig. Min medspiser er helt enig.

Blandingen af pomfrit, dressing, kød og de øvrige ingredienser fungerer. Når man smager på ingredienserne enkeltvis, er det lidt en anden sag. Kødet er ret kedeligt, men er altså reddet godt af både chili og hvidløg, som er på pizzaen.

Foto: Kathrine Lykkegaard Jeppesen

Mine forventninger til bearnaise-pizzaen er høje, men her bliver jeg lidt mere skuffet. Smagen er ret kedelig - på trods af de to forskellige slags kød. Jeg får lyst til at drysse salt ud over pizzaen, og det kan altså ikke være meningen.

Min veninde og jeg får kæmpet os igennem det meste af de to pizzaer, men der er lidt rester til overs. Her kan jeg til gengæld afsløre, at pomfritterne i den grad bliver bløde af at stå i køleskabet natten over, men andet havde også været mistænkeligt. Til gengæld fungerer bearnaise-pizzaen ret godt dagen efter.

Især pomfrit-pizzaen er en positiv oplevelse. Jeg vil vurdere, at den ligger et pænt stykke over gennemsnittet blandt Aalborgs pizzaudvalg. Desværre synes jeg, at bearnaise-pizzaen mangler smag - på trods af de utroligt mange ingredienser. Den smager mest bare af en lidt fattig bearnaise-sovs, som trænger til salt. Samtidig er pizzaerne til den lidt dyre side - og derfor ender vi på tre sodavand ud af seks.