Kulturledere er uimponerede: - Kultur er notorisk underfinansieret i Aalborg

- Jeg håber, at udkastet til budgettet er en mellemstation på vejen til noget mere, siger Lasse Andersson, kreativ direktør på Utzon Center, der fremhæver, at centret lige nu oplever det største antal udenlandske gæster med 27% af de besøgende, mens 35 % er danske besøgende udenfor Nordjylland.

- Men vi slår ikke publikumsrekorder, da vi mangler muskler til markedsføring, siger han.

Bagefter andre byer

- Det bekymrer mig overordnet, at vi har en undersøgelse, der viser, at kulturen anses for vigtig hos kommunens virksomheder som drivkraft for udviklingen, men at kulturen hovedsageligt er en byfest for os aalborgensere. Det er i princippet fantastisk, at vi skaber værdi for alle i Aalborg, og det passer med den økonomi, som kulturen er givet. Men hvis ambitionen er, at vi skal dele festen med andre, så skal kulturinstitutionerne sættes i scene, og det skal prioriteres økonomisk, mener Lasse Andersson.

Han ser det blandt andet som et problem, at den nationale og internationale markedsføring stort set overlades til kulturinstitutionerne selv.

- Enten skal kommunen og Visit organisationen løfte det mere målrettet, eller også skal der flere midler til institutionerne, hvis man vil gøre omverden opmærksom på de fyrtårne, Aalborg har, men kulturbranchen i Aalborg er notorisk underfinansieret.

Vi skal trække flere til

Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, der er statsfinansieret og ikke afhængig af midler fra kommunen, har samme holdning.

- Jeg havde håbet på større ambitioner. Seks millioner til Tall Ships Race er også penge, men det kræver en langt større satsning, hvis man vil løfte Aalborg, siger teaterdirektøren, der henviser til, at Festspillene i Bergen har et budget på 50 mio.

- Når flere får øjnene op for kunst, smitter det af på andre genrer og institutioner. Og jo flere penge, der kommer i omløb, jo større armbevægelser kan vi have, hvilket vil trække flere til byen.

Kræver politikere med mod

En anden udfordring er ifølge begge, at den statslige finansiering er lille i Aalborg i forhold til Aarhus og København. Kunstmuseet Arken, der kan sammenlignes med Kunsten, fik 30,9 mio. kr. i driftsstøtte fra staten i 2017. Til Kunsten i Aalborg lød beløbet på 2,5 million. Det samme gør sig gældende for Aalborg Teater, der får 41.9 mio. kr. i statsstøtte. Aarhus Teater får til sammenligning 69.2 mio. kr.

- Størrelsen på den statslige støtte går tilbage til den tid, hvor teatrene var finansieret af amterne, men det begrænser os den dag i dag, fortæller Hans Henriksen, der gerne ser, at de lokale politikere fastholder et vedvarende pres på landspolitikerne. Det samme mener Lasse Andersson.

- Her er en opgave, der kræver, at vi har politikere, som formår at slå igennem nationalt overfor dem, der fordeler de nationale midler. Det er jo klart, at Aalborg Kommune ikke har mulighed for at løfte det samme niveau som i Aarhus og København, hvor kommunerne ikke skal bruge så store dele af deres budgetter på kultur, fordi deres institutioner er dækket af statsmidler.

Ligger allerede i toppen

Også Aalborg Kommunes store fokus på egenfinansiering bekymrer Lasse Andersson, der fraråder kommunen at forlade sig endnu mere på det for institutionerne. I 2017 var 18 procent af Utzon Centers drift dækket af offentligt tilskud. De resterende 82 procent blev skabt igennem projekter og salg, og museet forventer, at det kommunale tilskud i 2018 vil være på samme niveau.

- Det vil sige, at vi genererer 14 mio. ud over det faste tilskud. Det er i toppen i Danmark, og det samme gælder for Kunsten og Musikkens Hus, siger Lasse Andersson, der kalder evnen til selv at løfte stederne en styrke.

- Men der er en grænse for, hvor langt man kan strække forholdet omkring egen- og projektindtjeningen i institutionerne og det, som kommunen støtter med. Passer vi ikke på, kan vi risikere at miste opbakning fra de store fonde, der ser deres støtte i forhold til det kommunale tilskud. Det sender et signal, hvis ikke vores eget bagland bakker mere op, siger han.