Ledende overlæger gør oprør mod spareplan
Regionsrådsformand Ulla Astman (S) afviser at gribe ind - det op til sygehusledelsen at fordele omprioritering
Otte ledende overlæger på Regionshospital Nordjylland råber nu vagt i gevær. I et åbent brev til hospitalsledelsen og til regionspolitikerne skriver de, at det vil gå ud over patientsikkerheden, hvis Klinik Medicin, hvor de alle arbejder, i 2018 skal spare de godt syv mio. kr., der kræves.
- Som læger har vi ytringspligt, hvis fagligheden er i fare, og det får konsekvenser for patientsikkerheden, og det er dertil, vi er nået. Nok er nok, hedder det i brevet, som i dag bringes i NORDJYSKE Stiftstidende.
Hjertepatienters kontrol rammes
En af de otte ledende overlæger, Gitte Nielsen, siger, at der er behov for, at politikerne vurderer, om pengene til sundhedsvæsenet bruges bedst muligt. Det handler om brugen af den såkaldte grønthøstermetode, ligesom den udredningsret på 30 dage, der er indført, ifølge Gitte Nielsen gør, at kontrol af patienter på for eksempel den hjerteafdeling, hun selv leder, udsættes udover, hvad der er forsvarligt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.