Luksuriøs tapas-favorit skuffer: Prisen er for høj - og smagen er for kedelig

Der er altså lidt mere lækkerhed over en glinsende plastikbakke med små velanrettede tapasretter, end der er over en fedtet pizzabakke.

Det var min første tanke, da jeg satte mig ved spisebordet for at spise tapas fra Fandanko. Den omgang, jeg fik, har de døbt forårstapas og består af syv små retter og nybagt brød.

Fandanko holder til i den lidt mere industrielle del af Aalborg på Gammel Gugvej. Og hvis jeg skal være helt ærlig, var valget nok ikke lige faldet på Fandanko, hvis ikke jeg havde bil. Til gengæld er det nemt at parkere lige ved butikken, som også byder på fristende delikatesser og specialiteter til egen madlavning.

Tapas-anretningerne er lavet på forhånd og står på køl. Så det tog kun et øjeblik få fat i maden. Samtidigt fik jeg også udleveret et kort, hvorpå der stod, hvilke små retter der var på menuen.

Unboxing

Jeg fik besøg af en veninde, og sammen med tapas-menuerne fik vi et glas rosévin fra mit eget køleskab.

Med en pris på 149 kroner og en butik, der bare stråler af luksus-takeaway, havde jeg høje forventninger, da jeg satte tænderne i den første ret. Det var en kryddersaltet ising med asparges og aioli.

Og den første oplevelse var positiv. Fisken var saftig og mør, og tilbehøret passede rigtigt godt til. Jeg synes ellers hurtigt, at sådan en lys fisk kan blive lidt kedelig, men det var ikke tilfældet her.

Fandanko

Åbningstider: Mandag-fredag 9-20 og lørdag 9-18.

Adresse: Gammel Gugvej 19, 9000 Aalborg.

Forårstapas-menuen kan man få frem til 26. maj.

VIS MERE

Anden ret bliver beskrevet som langtidstilberedt svinemørbrad - hertil en chutney med æbler, løg og safran. Den smagsoplevelse kunne ikke leve op til de forventninger, jeg havde. Kødet var lidt anonymt og tørt - og chutneyen hjalp ikke rigtigt på det. Det smagte mest af karry og stegte løg.

Så blev det tid til tun. På menuen beskrevet som grillet sashimi tun - med mungbønner og mojo-dip, som altså består af blandt andet peberfrugt. Kødet var mega-lækkert - men igen synes jeg ikke rigtigt, at tilbehøret hjalp retten på vej. Jeg manglede noget tilbehør med en lidt kraftigere smag til den fede fisk. Bønnerne var marinerede, men ikke med noget, der gav en vild smag.

Så stod den på fasanbryst og balsamico-glaserede svampe og spinat-tapanade. Alt i alt en godt smagsafstemt ret - hvor tilbehøret var det helt rigtige efter min smag. Det samme kan man sige om den næste ret, som på menukortet kaldes "røget black angus". Hertil confiteret pastinak og trøffelcreme. Det var faktisk min favorit af de syv retter. Røg-smagen og den kraftige smag af trøffel spillede vildt godt sammen. Kødet smeltede på tungen, og pastinak supplerede den lidt tunge smag godt. Min medspiser var enig.

Hvis vi starter øverst ved den "lyseste" ret, så er det ising. Med uret er det den pressede gris, efterfølgende røget "black angus", dernæst er det sashimi tun, her efter er det svinemørbrad med chutney, herefter fasanbryst. I midten er det kylling med kompot. Foto: Kathrine Lykkegaard Jeppesen

Så gik turen til smørstegt kylling med rabarber-kompot. Og med fare for at gentage mig selv, så var kødet lidt kedeligt - dog rigtig mørt. Men her hjalp kompotten rigtig godt på oplevelsen. Det var tilpas surt og spillede godt sammen med kyllingen.

Til sidst stod den på "krydret og presset gris", som der står på menu-kortet. Hertil en puré med chili og gulerod og noget nøddeknas. Grisen var egentligt lækker og mindede om en god - og ikke så fed - sylte. Men den salte smag af grisen overdøvede fuldstændig tilbehøret.

Hele molevitten blev suppleret af nybagt brød. Det var lige til den tørre side.

"Hurtig mad behøver ikke være stegt i friture"

Jeg er ikke i tvivl om, at der er blevet brugt lækre råvarer til alle retterne. Det ser godt ud, og man kan sagtens mærke, at intet er tilfældigt. Og så blev jeg mæt på en rigtig fin måde. Men jeg forventer altså mere af en tapasanretning til 149 kroner. Jeg synes, at der er for meget af kødet, der smager alt for neutralt. Og det er selvfølgelig ikke hjulpet på vej af, at menuen serveres kold - som jo på andre måder er smart. Men det gør altså, at det samlede smagsindtryk bliver meget ens. Nogle af retterne rammer 100 procent plet hos mig, men langt fra dem alle.

Jeg vakler meget mellem, om jeg skal give tre eller fire sodavand som karakter. På den ene side synes jeg, at selve konceptet med en mere luksuriøs takeaway-oplevelse fortjener stor ros. De skriver selv på deres hjemmeside, at hurtig mad ikke behøver at være stegt i friture, og det kan jeg kun erklære mig enig i. Selve maden egner sig godt til, hvis man skal have gæster på besøg, men ikke selv orker at stå i køkkenet. Jeg lavede en spontan aftale med en veninde, og vi skulle have noget lækkert at spise. Så til den anledning er Fandanko jo et godt valg.

Maden er nem at håndtere og kan både spises ved et spisebord eller på et picnic-tæppe. På den anden side synes jeg desværre, at prisen er alt for høj i forhold til smagsoplevelsen. Og jeg er helt med på, at prisen er høj, når man går efter de gode rådvarer, men efter min mening satses der for lidt, og smagene flyder sammen blandt de syv kolde tapas-retter. Lidt ligesom når noget er "gråt-i-gråt", så var det her lidt "kold-i-koldt".

Så fordi at smagsoplevelsen ikke lever op til prisen, ender jeg på tre ud af seks sodavand.

OM ANMELDEREN: KATHRINE LYKKEGAARD JEPPESEN

Jeg er en 26-årig kvinde, der bor alene i en lejlighed midt i nordens Paris.

Jeg spiser takeaway, når jeg har tømmermænd - eller når køleskabet er gabende tomt. Når jeg har gæster, foretrækker jeg også at hente noget lækkert, frem for at bruge flere timer i køkkenet selv.

Jeg spiser stort set al slags mad - i hvert fald hvad der er sådan relativt etisk forsvarligt. Men jeg hader følelsen af ikke at blive ordentligt mæt. Lad dig ikke narre - selvom jeg er en ung kvinde, spiser jeg som en teenage-dreng i voksealderen.

VIS MERE