I dag takker han sin bornholmske stædighed for, at han aldrig gav op, men fortsat kæmper med næb og klør for en tålelig tilværelse.

- Jeg suser jo ned ad gågaden i Hobro i min kørestol, og måske ser det ud som et ganske almindeligt liv, jeg lever.

- Jeg vil dog også gerne fortælle, at der er besværligheder bag.

Sådan siger Torben Bach Holm på det syngende mål, som afslører, at han har vokset op i det alleryderste hjørne af det danske rige, på Bornholm.

Kan det lade sig gøre?

I ny og næ tager Torben Bach Holm ud og fortæller om sit liv under overskriften - ”Over 25 år i kørestol, kan det lade sig gøre?”

Og da han tidligere denne vinter besøgte Døstrup Ældrecenter, bemærkede en af tilhørerne, Erlann Christiansen, at Torben Bach Holm er en rigtig humørbombe.

Torben Bach Holm bekræfter, at han aldrig har været helt nede i kulkælderen.

- Jeg fik en gang det gode råd af en overlæge, at jeg skulle kigge efter de åbne døre og glemme de lukkede, fortæller han.

Tjener ved fødselsdag

Det var ved en 80 års fødselsdag for forældrene til nogle af Torben Bach Holms venner, at hans bornholmske stædighed blev hans skæbne.

Han og hans hustru Elisabeth hjalp til ved serveringen. Torben Bach Holm ville bestemme rytmen, selv om de andre ville det anderledes. Han blev fornærmet og drak alt for meget.

Efter festen vendte de tilbage til vennernes hus, men kunne ikke finde nøglen til hoveddøren. Op ad væggen stod stadig en stige, som de brugte tidligere på dagen, da de plukkede vildvin til bordpynten.

Torben Bach Holm kravlede op ad stigen for at komme ind ad et badeværelsesvindue, men faldt ned og slog sig bevidstløs.

Kun min egen skyld

- Der var en torsk, som lavede en dumhed, og det var mig. Jo ældre jeg bliver, jo mere indser jeg, at ulykken kun var min egen skyld, fortæller Torben Bach Holm.

BLÅ BOG

Torben Bach Holm er født i 1948 på Bornholm.

Han er uddannet folkeskolelærer fra Holbæk Seminarium.

Her mødte han Elisabeth, som han senere blev gift med.

Sammen fik de i 1973 sønnen Ruben. I dag er Ruben gift og har to børn.

Torben Bach Holm har også en bonusdatter, Stine, fra Elisabeths første samliv, og to bonusbørnebørn.

Han var lærer på Vebbestrup Skole fra 1971-78, lærer på Hobro Nordre Skole i årene 1978-79, ansat i ungdomsarbejdsløshedsprojektet Erhvervsklassen fra 1979-1985 og på Rosendalskolen fra 1985-2004.

Før ulykken gennemførte han i årene 1988-1992 fem maratonløb.

I en årrække var han kasserer og frivillig svømmetræner i Hobro Svømmeklub.

Torben Bach Holm har været formand i RYK, en kreds under Dansk Handicap Forbund, og aktiv i Danske Handicaporganisationer Mariagerfjord.

I 2013 blev han hædret med idrætsrådets pris ”Du gør en forskel”.

Elisabeth var hele sit arbejdsliv lærer på Vebbestrup Skole. Hun gik på efterløn i 2001 og udlevede sin interesse for maling, tegning og akvarel.

Sammen med tre gode veninder lejede Elisabeth et lokale på Skovvej i Hobro, hvor de udstillede.

Elisabeth døde af cancer i 2005.

Torben Bach Holm har skrevet en beretning om sit liv, som kan rekvireres ved at sende en mail til torben@bachholm.dk

Da han vågnede op, lå han på en intensivafdeling. Han kunne se på folks ansigter, at det ikke bare var en fodboldskade, han ville komme sig over efter 14 dage.

Skaden var sket i brysthvirvlerne ud for navlen. Torben Bach Holm bruger det billede, at ledningsnettet i rygmarven var revet over og lyset var gået ud.

- Jeg er lammet fra navlen og ned. Jeg kan ikke styrke min blære- og tarmfunktion eller mine ben, fortæller Torben Bach Holm.

Spiste på ryggen

I starten måtte han kun ligge på ryggen. Det var utrolig bøvlet at skulle spise et blødkogt æg i den stilling. Der blev opsat et spejl, så han kunne se, hvad han foretog sig.

Han drømte om, at han til den første vennekomsammen hjemme ville bede gæsterne om at ligge udstrakt på gulvet, så de kunne opleve, hvad han havde været igennem.

Han er fuld af lovord over de dygtige læger, som udredte ham, og over genoptræningen på Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.

I det hele taget synes Torben Bach Holm, han har meget at være taknemmelig over:

- Jeg føler mig privilegeret. Jeg fik min fulde løn under genoptræningen. Min kone, Elisabeth, blev hos mig, og 150-200 elever sendte tegninger og pressede blade til mig, fortæller Torben Bach Holm bevæget.

Tanken om de søde elever på Rosendalskolen gav ham kræfter til at kæmpe. Han blev knust, da han erfarede, at systemet havde indstillet ham til afskedigelse.

Overlægen kom ham imidlertid til undsætning og lavede en flot rapport, som konkluderede, at han var fuldt kvalificeret til at undervise.

Børn er dejlig umiddelbare, og hvis de spørger, hvorfor han sidder i kørestol, svarer han slet og ret, at han har slået sin ryg i stykker og ikke kan gå.

I øjenhøjde

Torben Bach Holm var før ulykken en høj mand på 1 meter og 90. I kørestolen var han bogstavelig talt i øjenhøjde med eleverne.

- Det med at slå prutter, det må du ikke, men jeg må godt, for jeg har så meget energi! kunne han bramfrit sige.

Torben Bach Holm svømmede meget før ulykken, og efter det invaliderende fald blev han en habil handicapsvømmer.

- Jeg kunne svømme 1000 meter på 40 minutter, og som jeg sagde: ”Det er der ingen ben i!”

Fire stærke mænd og teater

Ting, som på forhånd kunne virke umulige, lod sig gøre ved venners hjælp. Da Bådteatret havde lagt til i Hobro Havn, havde personaleforeningen på Rosendalskolen arrangeret en forestilling. Der var så stejlt og smalt ned til scenen i bunden af både, at det virkede komplet umuligt. Fire stærke mænd fik ham dog ”losset” både op og ned.

Næsten alt kan lade sig gøre i en kørestol, når man er rejselysten. Torben Bach Holm har sammen med Elisabeth og sin familie besøgt Malta, Mallorca, Island, Færøerne, Frankrig og Korsika. Samtlige år siden ulykken har han set sin fødeø Bornholm.

Afsked med hustru og hjælper

Han priser sig heldig, at Elisabeth valgte at blive hos ham, så de sammen kunne tage kampen op. Hun var en støtte for ham i mange situationer. Da hun døde, var det ikke kun afsked med en kær hustru, men også en rigtig god hjælper.

Torben Bach Holm har haft stor glæde af kommunens hjemmepleje. De er søde og der er aldrig noget, der kikser. Rengøring får han kun 15 minutter hver anden uge, så han har tilkøbt en ekstra halv times støvsugning og gulvvask.

I dag er hans største handicap, at han døjer med voldsomme smerter over lænden. Man kan ikke nævne den ting, han ikke har gjort for at blive den kvit. Han har en aftale med smerten om, at den ikke må bestemme over ham.

Nu, hvor han har rundet 70, er hans mål at klare sig selv længst muligt i eget hjem, en andelslejlighed ved Kirketorvet i Hobro.

Lever højt på oplevelser

Torben Bach Holm blev rygmarvsskadet i en alder, hvor han havde levet et almindeligt liv med mange oplevelser. Disse oplevelser har han siden kunnet leve højt på:

- Jeg var 41 år, da ulykken skete. Når vi har besøgt Bornholm, behøver jeg ikke at gå ned til Helligdomsklipperne. Jeg har set det før, siger Torben Bach Holm.

Han erkender, at han har følt et stik i hjertet, da børnebørnene var små og tumlede rundt på gulvet.

- Så har jeg tænkt: Hvor ville jeg dog gerne kunne tumle med dem. I virkeligheden er jeg bare en stor dreng indvendig, der har masser af indestængt energi, siger Torben Bach Holm.