Masser af modige mænd
Man kan aflæse mænds mod og selvsikkerhed i deres valg af sko
AALBORG: Der er masser af modige mænd til. Og har kvinder et center i hjernen for passion for sko, er mændene ret godt med. Især hvis de er på handel alene eller har en partner, der deler deres lidenskab for sko.
Det ved man hos Kenza i Aalborg. En lille lidt huleagtig butik, der er et skatkammer for kendere, og som for længst har opgivet kun at sælge kollektionsprøver i størrelse 37 til kvinder og 42 til mænd. Sådan var konceptet, da butikken åbnede for 22 år siden, men med ejerne Anja Søgaard og Ingrid Kjærulf Christensen, der sammen har ejet og drevet forretningen i 10 år, blev der ændret på det, og Kenza er ikke kun et sted for folk i små sko. Kollektionsprøver er der dog fortsat mange af på hylderne, og de er efterspurgte, fordi der så kun er et enkelt par sko af sin art, mens der i det øvrige sortiment kan være flere ens par i forskellige størrelser.
Kendt udenlands
Konceptet er enkelt - kunderne skal kunne finde det nye, det bedste og det lækreste til gode priser. Termen outlet holder ikke, for der er ikke tale om outdatede varer, og der er ingen rodekasser med tilbud til 99 og 199 kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.