Skikke og traditioner Plus

Musikken dør ud: Folkedansere stiller træskoene

Musikere og dansere, der dyrker folkemusik, bliver stadig ældre. Traditionen risikerer at forsvinde

24
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rebild-spillemændene består af flere grupper. Museumsinspektør Niels Jørn Østergård (yderst til højre) er med i en af grupperne. Privatfoto

REBILD:Det er vinterlukket. I det stråtækkede hus knager og brager trægulvet på 1. salen, så man frygter, at hele den gamle bygning fra 1951 snart styrter sammen om ørerne på en.

- Vi har fået sat forstærkninger i loftet, så det burde kunne holde, siger Niels Jørn Østergård, der er museumsinspektør på Spillemands- Jagt- & Skovbrugsmuseet.

Mandagens folkedanserhold tramper i takt til båndet musik. Om søndagen er der mere liv i kludene. Her skiftes forskellige spillemandsorkestre, der mest består af aldrende mænd til at underholde.

Iklædt sin hvide snedragt ligger Spillemands- Jagt- & Skovbrugsmuseet, lidt uden for Rebild - fyldt med minder fra en svunden tid. Foto: Martin Damgård

Iklædt sin hvide snedragt ligger Spillemands- Jagt- & Skovbrugsmuseet, lidt uden for Rebild - fyldt med minder fra en svunden tid. Foto: Martin Damgård

Museet i Rebild er højborg for den himmerlandske folkemusik. Her spilles som tilbage i 1880’erne: samme toner, samme instrumenter og med samme lidenskab.

Det er også et af Danmarks fremmeste museer for folkemusik. Her findes tusindvis af lydbåndsoptagelser og beretninger fra hele Danmark og utallige nodebogsamlinger.

Meget står på museet, endnu mere i arkivet.

Stedets mange frivillige er i færd med at digitalisere optagelserne, så de kan blive bevaret for eftertiden. Det enorme arkiv er blandt andet opbygget fra et folkemusikcenter i Holstebro, der lukkede i 2000. Rebild fik alt materialet:

- Vi har gamle spillemænd, visesangere og folk, der kan fortælle om kulturen. Fra at være et lokalt arkiv er vi faktisk blevet landsdækkende, siger Niels Jørn Østergård med stolthed i stemmen.

Det gik bedre før

Fra 70’erne til 90’erne gik det faktisk fint med dansk folkemusik, oplyser han.

Vi sidder på Niels Jørn Østergårds svagt oplyste kontor, nede af en mørk gang på museet.

Niels Jørn Østergård, inspektør, Spillemands- Jagt- o& Skovbrugsmuseet. Han har selv spillet harmonika i mange år. Museet har flest violiner. Foto: Martin Damgård

Niels Jørn Østergård, inspektør, Spillemands- Jagt- o& Skovbrugsmuseet. Han har selv spillet harmonika i mange år. Museet har flest violiner. Foto: Martin Damgård

I sæsonen ligger museet faktisk helt ideelt placeret. Utallige skovgæster kigger forbi til kaffe, kage, et stykke musik og et kig på museet. Her gemmer sig violiner, harmonikaer og nodehæfter, fyldt med toner fra en svunden tid. Det meste gemt i glasmontrer. Men det går ikke godt. Museumsgæsterne falder fra.

- Vi har oplevet en nedgang over de sidste mange år. Sådan går det for mange museer, konstaterer Niels Jørn Østergård.

Det kræver flid og viden om, hvilke knapper der skal trykkes på, at betjene en harmonika. Det kniber det med at lokke de unge til. Foto: Martin Damgård

Det kræver flid og viden om, hvilke knapper der skal trykkes på, at betjene en harmonika. Det kniber det med at lokke de unge til. Foto: Martin Damgård

Han har selv holdt folkemusikken i hævd i fire årtier, sammen med en lille håndfuld ligesindede, hvoraf den yngste er Else på 60 år. Tre andre hold spillemænd holder også til i huset. De er ikke yngre. Niels Jørn Østergård frygter fremtiden:

- Jeg er virkelig ked af, hvis det dør ud. Vi mister en stor kulturarv, som har store værdier. Musikken trækker rødder mange generationer tilbage og giver enorm samhørighed mellem dansere og musikere.

Flere penge, mere respekt

Han oplyser, at i Norge og Sverige er der en helt anden respekt og kultur omkring folkemusikken. Her er der stor folkelig opbakning til musikken. Der er der også flere midler.

Museet rummer også en hel stue fra en gammel spillemand, Niels Viggo Madsen, fra Tved. Foto: Martin Damgård

Museet rummer også en hel stue fra en gammel spillemand, Niels Viggo Madsen, fra Tved. Foto: Martin Damgård

Det kunne inspektøren også ønske sig. Museets samlede budget er på cirka 700.000 kroner. Han kunne tænke sig, at det var på en million kroner, så han selv kunne komme på fuld tid og der kunne komme flere midler, så han kunne bruge mere tid på det, som det hele handler om:

- Jeg bruger utroligt meget af min tid på administration. Der skal tales med rigtigt mange mennesker, hver dag. Jeg ville gerne have mere tid til det faglige arbejde, siger Niels Jørn Østergård.

Unge er for hurtige

Niels Jørn Østergård er 67 år. Han spiller på sin harmonika til jubilæer, fester og arrangementer. Men danserne bliver færre og ældre, ganske som folkemusikerne.

- Vi bliver jo ikke yngre. De fleste af os er 60-80 år gamle. Men det er svært at lokke de unge til.

Rebildkvadrillen er også tilknyttet museet. De optræder rundt omkring med opvisning og dans i originale folkedragter. Privatfoto

Rebildkvadrillen er også tilknyttet museet. De optræder rundt omkring med opvisning og dans i originale folkedragter. Privatfoto

Inspektøren føler sig ét med sin harmonika, når dansefødder og hænder mødes til velkendte, traditionelle toner. Alt der knirker, løsnes op, humøret løftes og sociale bånd bliver bundet. Det kunne de unge lære noget af:

- Den unge i dag er så bombastiske. Alting skal gå så hurtigt. Folkemusikken kræver tid, indlevelse og nærvær. Det har de svært ved i dag, siger Niels Jørn Østergård.

Folkemusikken har haft sine op- og nedture gennem tiderne, så han tror og håber, at det vender igen. Det skete i 70’erne og 80’erne, hvor unge i stort tal søgte til, inspireret af populære kunstnere fra USA og England. Det gav en opblomstring til spillemænd over hele landet. Også i den lokale musikforening, der hed Lydpotten:

- Der kom måske 100 unge mennesker til arrangementerne. Det var noget helt andet dengang, siger Niels Jørn Østergård.

Han håber, at tiden atter bliver moden til, at folkemusikken atter flyder frit fra mange flere forsamlingshuse, fester og fødselsdage. Men erkender, at det ikke går den rigtige vej. Det går nogenlunde med at skaffe nye spillemænd, men dansen ønsker færre og færre at træde:

icon

Jeg ville så utroligt gerne give det videre, men det kræver, at der er nogle at give det videre til. Det er altså ikke det samme, når dansegulvet er tomt.

Spillemands- Jagt- & Skovbrugsmuseet

  • Oprettet i 1951 som samlingssted for spillemænd og kulturhistorisk museum for Rold Skov-området.
  • Lars Lilholt (64 år) trådte sine musikalske barnesko her. Han lærte at spille i Rebild.
  • Fire spillemandsgrupper er tilknyttet huset.
  • Har 6000 lydbåndsoptagelser fra hele Danmark samt nodebøger og beretninger.
  • I sæsonen er der flere deltidsansatte.
  • 70-80 frivillige hjælper til i cafe, butik og museum hele året.
  • Budget: 700.000 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst