Peter Møller om sit job som fodbolddirektør i DBU: - Vi skal vinde danskernes hjerter tilbage
Han er kendt som tidligere topspiller og vellidt tv-vært, men nu er Peter Møller trådt ind i rollen som fodbolddirektør i DBU, hvor han blandt andet skal få stoltheden over landsholdet til igen at svulme efter pinagtige konflikter. Og måske er det slet ikke så svært, hvis man bare følger den ihærdige nordjydes simple opskrift?
Opdateret 27. januar 2019 kl. 07:23
Over indgangen i DBU’s hovedkvarter - en kantet betongrå bygning på en sidevej et sted i Brøndby - står der med store typer: ”En del af noget større”.
Og en del af uenigheder, offentlige skænderier, en voldgiftssag og en fyring, kunne man tilføje. Gennem de senere år har DBU nemlig kæmpet en uskøn kamp med landsholdspillerne. Den kulminerede, da Danmark i september måtte sende et vikarlandshold bestående af glade amatører til Slovakiet. Kort efter landede man en aftale med spillerne, og dernæst trådte den tidligere landsholdsspiller og tv-vært Peter Møller ind på scenen som en frelsende Messias i rollen som DBU’s nye fodbolddirektør. Han skulle genskabe tilliden. Til spillerne, fansene, de kommercielle partnere og alle de andre, der var begyndt at tvivle på organisationen. Få måneder efter hans ansættelse, blev den direktør, der havde ansat ham, fyret. Balladen fortsatte, men i dag - godt tre måneder efter tiltrædelsen - er der med Peter Møllers ord ”ro på”.
- Min første og vigtigste opgave var at få forholdet mellem landsholdspillerne og DBU klinket, og den, føler jeg faktisk, allerede er løst, siger han efter et fast håndtryk og et stort smil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.