Højskole Plus

Rå ord fra røde læber: - Højskolerne skal blande sig i samfundet

Elsebeth Gerner Nielsen mener at præster, kunstnere, højskoler, ja, alle skal tage sig sammen. For ellers ...

- Højskolerne skal i langt højere grad blande sig i samfundet, mener den ny generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

- Højskolerne skal i langt højere grad blande sig i samfundet, mener den ny generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

Det var et par år efter konfirmationen, at det skete.

Elsebeth Gerner Nielsen gik hen til disken i kosmetikafdelingen i Rafa, det hedengangne varehus i Frederikshavn. En af hendes forældres venner, Martha, var ekspedient, og den unge landmandsdatter ude fra Faurholt regnede med, at det var et trygt sted at købe sin første læbestift.

Det var det også.

Men også for trygt.

- Jeg sagde til mig selv: Det skal blive løgn. De læber, de skal udnyttes. Jeg har en stor næse og nogle store læber. Det må gøres til en fest, husker Elsebeth Gerner Nielsen. Foto: Peter Broen

- Jeg sagde til mig selv: Det skal blive løgn. De læber, de skal udnyttes. Jeg har en stor næse og nogle store læber. Det må gøres til en fest, husker Elsebeth Gerner Nielsen. Foto: Peter Broen

- For da Martha sagde, at med de store læber, skulle jeg nok tage og købe noget afdæmpet, skete der noget, husker Elsebeth Gerner Nielsen mere end fyrre år efter.

- Jeg sagde til mig selv: Det skal blive løgn. De læber, de skal udnyttes. Jeg har en stor næse og nogle store læber. Det må gøres til en fest.

Siden har hun gået med en knaldende rød læbestift.

Og talt tydeligt.

Især sammen med andre, fordi ensomhed er det ”moderne samfunds svøbe”, og vi i det moderne Danmark er ”alt for optaget af individet på bekostning af fællesskabet”.

Hun kan ikke huske, at hun ikke har ment sådan, og det har formet hele hendes karriere fra radikalt medlem af Folketinget (1994-2007) til kulturminister (1998-2001), rektor for Designskolen i Kolding (fra 2008) og fra nytår generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

CV

Elsebeth Gerner Nielsen.

59 år.

Opvokset i Faurholt ved Hjørring.

Mor til fire og mormor til én.

Gift med arkitekt Søren Nielsen.

Bor i Kolding og i sommerhus i Tversted.

1986 Cand.rer.soc., Odense Universitet og derefter ansættelser flere steder.

1994 medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre.

1998-2001 kulturminister under regeringen Poul Nyrup Ramussen.

2007 Udtrådt af Folketinget.

Medlem af en række bestyrelser, blandt andet Spar Nord Fonden og Poul Due Jensens Fond (Grundfos).

2008 Rektor, Designskolen i Kolding.

2019 Generalsekretær, Folkehøjskolernes Forening.

Hvis man har hang til maskulint prægede klichéer, vil man sige, at hun altid har lagt sin arbejdskraft i demokratiets maskinrum, men egentlig passer det bedre til netop hende at bruge billeder fra den historisk set mere kvindeligt dominerede dagligdag og sige, at hun har sørget for at placere sig, så hun kunne lære andre at sy et land sammen.

Og nu skal højskolerne til at arbejde benhårdt for at gøre det samme.

- Højskolerne skal i langt højere grad blande sig i samfundet, fastslår hun hen over kaffe, hjemmerørte boller og den kommenost, der hører sig til, når hun er i sommerhuset i Tversted. Her er, som der skal være i et sommerhus bygget af smeden fra Tårs i 1960’erne, omend opdateret af Elsebeth Gerner Nielsen og hendes mand, Søren Nielsen, arkitekt, de da overtog for seks år siden. De er ikke altid enige om, hvor meget den gode smag skal dominere. Hun er lidt mere vild med det originale hessian på væggene, end han er. For at sige det mildt. Men en del af det hænger der endnu.

- Vi skal blive meget bedre til ikke bare at tage samtalerne for samtalernes skyld, mener Elsebeth Gerner Nielsen, ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening. Foto: Peter Broen

- Vi skal blive meget bedre til ikke bare at tage samtalerne for samtalernes skyld, mener Elsebeth Gerner Nielsen, ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening. Foto: Peter Broen

Højskolerne flytter hun først officielt ind hos til januar, selv om hun allerede nu siger vi om foreningen. Hun ”ved ikke helt, hvordan” de skal engagere sig mere i samfundet, men hendes grundlæggende budskab er klart.

- Vi skal blive meget bedre til ikke bare at tage samtalerne for samtalernes skyld, fastslår hun og fortsætter med et opmuntre til en forpligtelse til, at ”komme med bud på, hvad der skal ske”, og at det ikke kun behøver være lig med flere læserbreve eller ytringer på twitter.

- I et hvilket som helst lokalsamfund er der udfordringer, højskolerne kan være med til at løse. Det forudsætter, at man blander sig. Den folkeoplysende rolle skal ud over selve højskolen, siger hun og anerkender straks, at det allerede sker med blandt andet de mange korte kurser, hvor mange fra de lokalområderne kommer.

- Men der skal mere til, understreger hun og taler om, at højskolernes engagement ikke kun er til gavn for nærområdet. Det har også et internationalt formål.

- Barack Obama har sagt, at han aldrig var blevet præsident, hvis ikke borgerretsforkæmperne havde været på den højskole, der er i USA, fortæller hun.

I en tale, præsidenten i 2016 holdt for stats­lederne fra de nordiske lande, talte han om Highlander Folk School, grundlagt af Miles Horton, der var i Danmark i 1931-32 og tog retur med N.F. S. Grundtvigs højskoleidé. Highlander er anerkendt som arnestedet for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Martin Luther King var elev på skolen, der var et af de første steder i USA uden raceopdeling.

- Det er da fantastisk, at Grundtvig har haft indflydelse på, at USA fik sin første sorte præsident. Det siger noget om styrken i højskolen, siger hun og priser oplæringen i et samfundsengagement som en del af højskolernes grundidé.

Den første danske folkehøjskole åbnede i Rødding i Slesvig i november 1844.

Efter 1864 var der et boom i antallet af højskolegrundlæggelser.

Præst N.F.S. Grundtvig havde fra 1830erne udviklet sine tanker om det, der sidenhen er blevet kaldt folkelig dannelse. Historie og litteratur var for ham de væsentligste fag.

Men skoler skal tegnes af de mennesker, der driver den, mente han.

Det er ledetråden for alle folkehøjskoler.

Der er cirka 70 i dag.

Kilde: Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark.

www.ffd.dk

- Det hører demokratiet til, at vi selv er med til at skabe udviklingen. Derfor er vi politiske dyr. Måske har jeg taget den rolle temmelig meget på mig, for der er virkelig meget, jeg gerne vil have lavet om på, erkender hun.

Og det kan og skal højskolerne hjælpe hende med. Udover den demokratiske opdragelse, er der også for hende andre væsentlige grunde til, at højskolerne skal tage en større plads i Danmark og gerne også i verden fremover.

Jeg kan ikke sige, hvad vi skal lære, men det handler om at finde ud af, at vi er en del af noget, der er meget større end os selv, mener Elsebeth Gerner Nielsen. Foto: Peter Broen

Jeg kan ikke sige, hvad vi skal lære, men det handler om at finde ud af, at vi er en del af noget, der er meget større end os selv, mener Elsebeth Gerner Nielsen. Foto: Peter Broen

- Højskolen er fællesskab. Og samtale. Det er steder, hvor vi taler sammen om, hvordan vi vil leve med hinanden. Det er der så hårdt brug for med de kæmpe forandringer med klimaet, og med den kæmpe eksistentielle krise, vi lever i, siger hun og trækker på erfaringer fra sit job som rektor.

- Vi ser det blandt de studerende. Selv om de er fremragende, dygtige og helt usædvanligt talentfulde, så kan de ikke finde ud af livet. Det, de mangler, er almen dannelse. Viden om, hvordan de skal begå sig i verden, fortæller hun og uddyber:

- De føler sig ensomme. De har lært, at de selv skal finde ud af at blive sig selv ved at se ind i sig selv. Som om et individ bliver individ i kraft af sig selv. Jeg er min egen lykkes smed, får de at vide. Reelt er vi hinandens lykkes smed. Det minder højskolen os om.

Fællesskabet skal endda fremover række længere ud end til andre mennesker, mener den kommende generalsekretær, der ikke blot taler om at sætte gang i en grøn bølge, men en grøn vækkelse.

- Vi har haft tre vækkelser. 1864 - den nationale. 1940 - den demokratiske. 1968 - den eksistentielle. Nu trænger planetens tilstand sig på. Det kalder på en ny vækkelse. Jeg kan ikke sige, hvad vi skal lære, men det handler om at finde ud af, at vi er en del af noget, der er meget større end os selv. Vi deler jo åndedræt med alle livsytringer.

Hun bliver tavs.

icon

I det 21. århundrede er vi nødt til at genfortrylle verden.

Elsebeth Gerner Nielsen, Kommende generalsekretær, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark

Det er uvant at høre hende være stille, måske fordi hendes formuleringer ændrer karakter. Fra at være politisk tonede og rettet direkte mod handling, er de blevet mere indadvendte.

- Ja, jeg bliver lidt mere famlende, kan jeg høre, men jeg tror også, vi er nødt til at arbejde med andre elementer end hidtil. Jeg tror ikke, vi kan gøre det, der skal gøres for planeten med mindre, vi ser det store i, at vi en en del af den natur, siger hun og er igen stille en stund.

- Ingeniører og økonomer har spillet en kæmpe rolle i det 19. og 20. århundrede, ja, for, at vi sidder her med al vor velstand, konstaterer hun og slår ud med armene og favner sine FDB-stole, PH-lamper, bogreoler og marehalmen langs terrassen udenfor.

- Men i det 21. århundrede er vi nødt til at genfortrylle verden. Vi skal have følelserne, hjertet, meget mere med. Det er den eneste måde, vi som mennesker kan realisere en målsætning om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030, forudser hun om opfyldelsen af et af den nuværende regerings klimamål.

De nødvendige forandringer af vores hverdagsliv og offentlige investeringer, vil vi kun foretage, mener hun, hvis ”vi elsker den brogede verden og naturen i al dens mangfoldighed og føler en stor glæde ved at være en del af den”.

Kloden har ifølge hende brug for mange praktiske løsninger, men det engagement, der skal til, skal tændes. Og det bliver det via hjertet.

- Vi bliver nødt til at få filosofferne, kunsterne og præsterne med. Alle dem, der kan sige noget til det irrationelle i os mennesker. De kan tænde håbet. Og det trænger vi til.

At det blev hende, der siger, som hun gør, undrer hende ikke.

Hun har så meget af det med hjemme fra Faurholt, at hun ser et mønster i alt, hvad hun har gjort, gør og vil gøre.

De røde smykker, den røde bil, de røde træsko, det røde hus. Foto: Peter Broen

De røde smykker, den røde bil, de røde træsko, det røde hus. Foto: Peter Broen

Da hun flyttede hjemmefra, tog hun ”en god barndom” med, indeholdende ikke blot landmandslivets vane med at bestille noget og hverdagskristendom, men også en ”forventning om, at jeg gjorde mig umage og en forestilling om, at kvinder kunne det samme som mænd.”

- Det var først senere, jeg blev opmærksom på, at andre ikke lærte det, observerer hun, der også rent materielt blev sendt ud i verden med ”en masse” Georg Jensen, godt sengelinned og Bing & Grøndal-stellet Korinth.

- Det peger jo faktisk fremad. Vi kan ikke fortsætte med den der køb-og-smid-væk-kultur. Som ung syntes jeg, det var lidt sindssygt, men senere blev jeg glad for det, erkender hun om stellet, der stadig er i brug og på den måde genfortæller ikke bare hendes liv, men den fortælling, der skal fylde fremover.

På skolen og i begge de fonde, hun sidder i, Spar Nord og Poul Due Jensens, arbejder hun med FN's 17 verdensmål, der samler indsatsen globalt om at gøre verden med miljø- og menneskevenlig.

De var ikke kendt for 10 år siden, hvor hun i et interview i NORDJYSKE sagde om den meget forurenende modebranche: ”Med hensyn til miljøet er mange allerede i gang, men selv herhjemme har vi kun taget de første skridt. Vi skal meget længere.”

- Den røde tråd i mit liv er grøn, siger hun selv, men man kan også tale om altid at ville søge magten.

- Jeg har aldrig været bange for at sige, at jeg har villet have magt, så jeg kan gøre det her samfund bedre. Foto: Peter Broen

- Jeg har aldrig været bange for at sige, at jeg har villet have magt, så jeg kan gøre det her samfund bedre. Foto: Peter Broen

Et års tid efter, hun forlod Folketinget i 2007 efter mere end 13 år, heraf minister i tre, sagde hun til NORDJYSKE, at hun ikke savnede at blive ringet op klokken seks om morgenen af journalister, men ”magten, der følger med det fokus, kan jeg godt savne.”

- Det har jeg også med hjemmefra. Hvis man kan, så skal man. Samtidig er jeg da heldigvis i tvivl om, hvad jeg kan, men jeg har aldrig været bange for at sige, at jeg har villet have magt, så jeg kan gøre det her samfund bedre.

Når tvivlen har ramt, har havet været der. Altid.

icon

Hvis jeg er lidt stresset, så lukker jeg øjnene og tænker på havet, på at svømme, på at lade mig opsluge.

Elsebeth Gerner Nielsen, Kommende generalsekretær, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark

- Fra hønsehuset kunne man se fra Skagen til Frederikshavn. Første gang, jeg så et et Danmarkskort og så kysten, sagde jeg: Det er joo hjemm´ - på vendelbomål.

Havet forsikrer hende om ”at være en del af noget, der er meget større end en selv, og det er ikke så ringe.”

- Havet forandrer sig. Ens tanker. Der er også noget evigt ved det. Den stemning har jeg taget med mig. Hvis jeg er lidt stresset, så lukker jeg øjnene og tænker på havet, på at svømme, på at lade mig opsluge. Det er meget sundt - hvis man er blevet lidt stor i slaget - at blive mindet om, at i det store spil er man lille. Det har jeg også haft grund til at blive mindet om. Det har jeg da.

Hun er til den røde læbestift, de ”ret store” smykker sagt med nordjysk underdrivelse, de store kjoler, hendes yndlingskjole brugt ”tusindvis af gange” er fra Issey Miyake med et ”par gode røde sko og et rødt armbånd”.

Hun kalder sin garderobe ”meget smal”, man kunne også kalde den ekstremt klar i mælet.

Hun klipper ikke sit liv til efter et nydeligt fruekjolemønster fra Burda, men efter et snitmønster, som ”giver gode muligheder for at blive lagt ud”.

Ikke alene har hun ”været gravid en del gange”, der skal altid ”være plads til andre” i hendes liv. Både familien og det store fællesskab.

Vi skal hvile hovedet for at få ideer til at redde verden - sammen, mener Elsebeth Gerner Nielsen, ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening. Foto: Peter Broen

Vi skal hvile hovedet for at få ideer til at redde verden - sammen, mener Elsebeth Gerner Nielsen, ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening. Foto: Peter Broen

For hende er der en lige linje fra at designe en kjole til at designe forholdet mellem mennesker.

- Der er brug for masser af traditionelt design, også når en institution ligner en institution og ikke hjem, og hvordan er vi så overfor dem, der bor der, nævner hun som eksempel og fortæller om et af projekterne på Designskolen om fysisk og psykisk udviklingshæmmede.

- Designerne endte med at arbejde med det, de ansatte havde mellem ørerne. Fra at passe på klienter til i højere grad at tænke på at facilitere relationer mellem beboere og det omgivende samfund. Design drejer sig om mening. Om at skabe mening.

Det gælder også tøj.

Mange kan huske hende for i 2007 at lade sig fotografere med tørklæde. Det fik nogle til at kalde hende ”halalhippie” og hendes daværende partifælle Naser Khader til at blive mere end almindelig vred.

- Det var ikke specielt godt for mig, men det var godt for sagen. Det er nødvendigt at forsvare grundelementerne i et demokrati hele tiden. Et af grundelementerne er frihed. Staten skal ikke blande sig i privatlivet, og det er en del af privatlivet, hvordan man går klædt - også i det offentlige rum. Man kan bære kors og andre religiøse symboler, fastslår hun, der ikke ser tørklædet som et symbol på undertrykkelse.

- Hvis de selv har valgt det, er det ikke. Så er det et symbol på frihed. Frihed til at gå klædt på den måde.

Tøjet er en måde at tale sammen på, også når vi er sammen med nogle vi ikke kender. Som med kunst og musik og ord kan man vise tanker og inspirere til kreativitet. En kreativitet, Elsebeth Gerner Nielsen mener, er nødvendig.

Vi skal hvile hovedet for at få ideer til at redde verden - sammen, mener Elsebeth Gerner Nielsen, ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening. Foto: Peter Broen

Vi skal hvile hovedet for at få ideer til at redde verden - sammen, mener Elsebeth Gerner Nielsen, ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening. Foto: Peter Broen

- Jeg har lige set filmen ”Drengen der tæmmede vinden” om en dreng fra Malawi, der redder sin landsby ved at bygge en vindmølle af blandt andet sin fars cykeldæk. Den er et eksempel på, hvordan kreativitet kan redde verden, men også hvor svært, det kan være, at få lov at bruge sin kreativitet. Men den har kloden brug for.

Derfor skal vi lege, mener den kommende generalsekretær.

- At lege gør os kreative. Vi skal lege for at udvikle os. Man lærer at tænke, siger Elsebeth Gerner Nielsen, der derfor har endnu en opgave til højskolerne.

De skal give os en legeplads.

Mange tænker og arbejder meget med ord. For dem kan højskolen være et frirum til at ”bruge hænderne og gå i ét med et håndværk.”

- Vi skal hvile hovedet, opfordrer Elsebeth Gerner Nielsen, der ”desværre ikke” ikke selv er ”særlig dygtig til at bruge hænderne og skabe, men elsker at lege med ord” og gerne siger dem klart og tydeligt. Med røde læber.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst