Dyr medicin: Så meget kan du spare ved at købe lægemidler i Sverige

Penge at spare ved at købe ind i Sverige - se regnestykket

Arkivfoto.

Arkivfoto.

INDLAND:Hvis indkøbsturen går til Göteborg, er det værd at overveje, om der også skal medicin med ned i tasken fra de svenske hylder. Der kan være mange penge at spare.

Mange lægemidler koster det samme i danske og svenske kroner eller endda lidt mindre i svenske kroner. Da den svenske krone kun koster 0,7 danske kroner, er der typisk godt 30 procent at spare.

NORDJYSKE har tjekket priser på medicin mod kræft, til blodfortynding, mod knogleskørhed og mod depression.

Produktet Zoloft mod depression skiller sig ud med en endnu større prisforskel end de 30 procent. I Danmark koster tabletterne 1091,95 kroner. Det gælder 98 tabletter á 50 mg. Prisen er den aktuelle pris hos medicinpriser.dk, hvor Lægemiddelstyrelsen viser de priser, som medicinalfirmaerne melder ind.

I Sverige er prisen meget lavere, 304,99 kroner - svenske kroner - for samme antal tabletter med samme styrke og samme virksomme stof, sertralin. Producenten er også den samme, Pfizer. Prisen er imidlertid kun en femtedel. Det viser et opslag på Apoteket.se

Priserne er de samme online og på apoteket, når det gælder receptpligtig medicin. Priserne på receptpligtig medicin fastsættes af en central myndighed. Men der er en grænse. Når en svensk patient har betalt 2.300 svenske kroner i receptpligtig medicin inden for et år, er medicinen gratis resten af året. Landstinget, svarende til regionen, betaler.

Injektion 800 kroner billigere

Noget medicin er dyr for hver pakning, så besparelsen for en dansker bliver stor, selv om den "kun" er de omkring 30 procent.

En injektion mod knogleskørhed med 60 ml Prolia koster 2.378,30 kroner i Danmark. I Sverige koster den 2.249,25 svenske kroner. Der er cirka 800 danske kroner at spare for patienten, som skal købe sprøjten selv for at få injektionen hos sin læge.

Hvis du har ret til tilskud til den danske medicin, kan tilskuddet endda hæves i Danmark, når man kommer hjem. Det kan søges hos Lægemiddelstyrelse.

Ulempen ved at købe svensk kan være, at sedlen med bivirkninger er på svensk. Da kan det være en fordel at gemme en tidligere seddel på dansk.

Recepter gælder i hele EU. Den danske recept gælder altså også i Sverige. Men det kan være værd at tjekke ved at ringe eller skrive i forvejen til det svenske apotek, hvor man har tænkt sig at købe ind for at være sikker på, at de kender reglerne. Men apoteket.se henviser selv til EU's hjemmeside, hvor der står, at recepter gælder i hele EU. Nogle lande kan have særlige regler for, hvor længe en recept gælder.

Nordmænd nær grænsen til Sverige benytter sig flittigt af de lavere svenske priser, både dem med recept og dem uden, fortæller pressechef Magnus Frisk fra Apoteket.

Medicin på apoteker er bare den ene side af sagen. Noget andet er den medicin, som hospitalerne køber og bruger på de indlagte patienter. Her er indkøbspriserne generelt hemmelige, fordi medicinalfirmaerne er i konkurrence med hinanden. Konkurrenterne må ikke vide, hvor meget rabat, der gives.

Ifølge Amgros, som køber ind til hospitalerne for regionerne, så sparede det regionerne for over fire milliarder kroner sidste år, at lægemidler blev sendt i udbud.

Det nordjyske folketingsmedlem Peder Hvelplund (EL) er stærkt utilfreds med, at det er hemmeligt, hvor meget regionerne betaler for medicinen. Han kræver gennemsigtighed. Han har fået oplysninger om to produkter mod prostatakræft, som også er meget billigere i Sverige. Det gælder produkterne Zoladex og Xtandi.

Peder Hvelplund har stillet spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om sagen. Forleden svarede ministeren, at han først kan svare endeligt i januar 2020.

- Det er fuldstændigt urimeligt, at der er så store prisudsving, siger Peder Hvelplund. - Vi ved, at medicinalindustrien ikke producerer noget, de ikke tjener penge på. Når det sælges billigere i Sverige, skulle det i princippet kunne sælges for det samme i Danmark. Den overpris bliver betalt af det danske sundhedsvæsen og de danske patienter og ryger direkte i lommerne på aktionærerne i medicinalindustrien. Pengene skulle i stedet styrke det danske sundhedsvæsen, siger han.

Hvelplund foreslår, at sygehusene selv producerer medicinen.

- Vi har sygehusapoteker, hvor man kan producere medicin og allerede gør det i dag. Den kapacitet kunne vi jo udbygge gennem Amgros og Statens Seruminstitut, siger han.

Patenter, der gælder i 20 år, kommer imidlertid ofte i vejen for den idé, påpeger sundhedsøkonom Jes Søgaard, Syddansk Universitet. Mange nye præparater er også så avancerede, at almindelige sygehuse ikke ville kunne producere dem.

Jes Søgaard er enig i, at det ikke rigtigt er til at vide, hvad sygehusene betaler for medicinen. EU forsøger at kontrollerer priserne på kræftmedicin, men her har Danmark trukket i den anden retning. Danmark har en stor lægemiddelindustri.

- Lægemiddelorganisationerne er meget stærke, siger han.

En bil til 20 millioner

Prisen på især kræftmedicin er steget kraftigt. Noget mere end for eksempel prisen på biler.

- Hvis en bil var medicin, så skulle en almindelig familiebil nu koste 20 millioner kroner, siger Jes Søgaard.

- Biler er udsat for konkurrence, og borgeren betaler selv. Nye kræftmidler er der monopol på, og fællesskabet betaler, lyder hans forklaring.

Politikerne har svært ved at sige nej til et dyrt kræftmiddel, selv om det kun kan forlænge livet for ganske få mennesker i få måneder.

Medicinalindustrien forsvarer sig med, at det er dyrt at udvikle ny medicin, en risikabel investering.

Hospitalsrabat

Ifølge sundhedsøkonom Lars Holger Ehlers fra Aalborg Universitet kan hospitaler få rabatter så store som 30 procent. Rabatterne kan være forskellige fra land til land, så et land som Polen måske betaler mindre. Til gengæld må landet så kun købe en helt bestemt mængde. Det kan føre til, at man løber tør for et produkt.

Medicinalindustrien vokser meget hurtigere i omsætning end andre industrier, viser tal fra Danmarks Statistik. Omsætningen voksede med 145 procent i de 10 år fra 2008 til 2018. Elektronikindustrien voksede med knap 30 procent i omsætning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.