Skal en burger sælges på en sexet bagdel?
Aalborg-politiker træt af se kvindekroppe brugt i reklamer
Opdateret kl. 11:32
AALBORG: Egentlig var det et ganske uskyldigt opslag, som ikke burde kunne hidse ret mange op. Trods alt skete der en hel del vigtigere ting i weekenden, end at byrådspolitikeren Lisbeth Lauritsen (S) fra Aalborg delte en annonce fra Grillenburgerbar - en dansk fastfoodkæde i den dyre ende med afdeling også i Aalborg - og skrev nedenunder:
Hvad fanden er meningen?! Er det virkelig nødvendigt, med et billede af en kvinde med en t-shirt med teksten "bite me" og som sidder med røven til en af jeres burgere? Jeg er SÅ træt af de her sexistiske reklamer. Hvorfor ikke bare reklamere med at burgeren smager godt?! Det er jo Cult-reklamerne om igen! #stop #viskriver2017 #feminisme.
Se TV-indslag fra 24 NORDJYSKE:
Men siden hun lagde den kommentar op, har der været voldsom aktivitet på hendes Facebookside - meget mere, end de gange hun har været med til at træffe tunge politiske beslutninger om skolelukninger og andet, der ellers normalt kan bringe følelser i kog. Opslaget er set af flere end 165.000 og kommenteret af omkring 750.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.