Som i Fellini - og Buffons - hjemland
Il Ristoranti Fellini i Aalborg holder stilen som et både hjertevarmt og yderst professionelt sted, der serverer klassiske italienske retter, sådan som de bare skal laves
Opdateret 28. februar 2018 kl. 11:16
Det er som i et splitsekund at være blevet transmogriffet til Italien, når man træder ind fra triste Vesterå i Aalborg til hyggelige restaurant Fellini, Il Ristorante Fellini. Italienske tjenere tager imod, indehaveren, Enzo Iannone, byder velkommen. Der snakkes. Der hygges. Der spises.
Der er mange, der ved, at det er sådan. Der er gæster ved næsten alle borde, selv om det "bare" er torsdag, men for én, der ikke har været på Fellini, siden den lå i Jomfru Ane Gade - og det var før 2002 - så er det overvældende. På den gode måde. Som at komme hjem til en stam-restaurant, man ikke vidste, man havde - og som er en udfordring af påstanden om, at hygge er noget specielt dansk.
Indtrykket af at være blevet flyttet rundt på, forstærkes af udsmykningen på væggene, hvor et stort antal sort-hvide fotos viser tilbage til, da den italienske filminstruktør Federico Fellini lavede film. Han debuterede i 1950 og sluttede af i 1990 og præsterede undervejs film som "La Strada", "La Dolce Vita" og "Amarcord", der sammen med andre af hans film har skrevet sig ind blandt filmhistoriens klassikere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.