Spildt skuespilpræstation i fejlslagen forestilling
En fremragende Henning Jensen kan ikke trække denne forestilling fra Det Kongelige Teater op på mere end en enkelt stjerne
Teater: Thomas Bendixen: "Med sne"
Det er synd for menneskene. Sådan lyder det fra scenen i August Strindbergs "Et drømmespil". Et ægte drama.
Det er også synd for menneskene i Thomas Bendixens "Med sne" (læs ordene i titlen bagfra, hver for sig), der i Det kongelige Teaters produktion har været vist på DR og nu på turné er nået til Hjørring Teater. Men især synd for teatret, for her er ingen ægte drama. Kun en sygejournal. Og vi går ikke i teatret for at se sygejournaler. Vi bliver syge. Vi dør. Det er synd for os. Men det er ikke tragisk. Det er tragisk, at vi slår vores far ihjel og avler børn med vores mor uden selv at vide af det, som det sker i "Kong Ødipus". At nedbrydes af en ubarmhjertigt fremadskridende sygdom som demens er et vilkår, der rammer mange - og vist nok et stigende antal. Det er et vilkår. Det er trist, men det er sådan, det er. Fint og nødvendigt emne, men for en dokumentarfilm. Som fremlæggelse af dokumentarisk materiale for den alment interesserede og givetvis også for mennesker, der som pårørende eller som plejepersonale er tæt på demente, vil forestillingen have interesse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.