Spøgefugl tog fusen på NORDJYSKE: Læs hvordan en avisannonce blev til et julemysterie om to løver i Als

På redaktionen i Hobro falder vi midt i december over en mærkværdig fødselsdagsannonce i Hadsund Folkeblad.

”I anledning af min 50 års fødselsdag har jeg ladet fremstille to nøjagtige kopier af de sagnomspundne løver, der stod foran Als Kro og Badehotel”, står der.

Annoncøren underskriver sig Søren Lindberg, og han inviterer alle interesserede på gløgg og æbleskiver hjemme på Højmarken i Hadsund, hvor han vil indvie de to løver.

Andetsteds i avisen står der lidt mere om fødselaren, der viser sig at være elektriker i Hadsund. Og nu bliver min nysgerrighed for alvor pirret:

”Als Løverne forsvandt sporløst en sommernat i 1988 og var et stort mysterium. Løverne dukkede to år senere op i en kriminalsag i Randers, hvor en bodybuilder blev knivdræbt i et bur. (...) Randers Politi havde dem til at stå foran politigården, hvor de igen blev stjålet få måneder efter!”

Hvem er Søren Lindberg, og hvordan i alverden har han fået den idé at fremstille de løver?

Den rigtige historie

Jeg ringer til Søren Lindberg. Det er en mandag formiddag - og dagen efter indvielsen.

- Haha, det er en gimmick! udbryder Søren, da jeg har gjort mit ærinde klart.

- Det er min ven Tomas, der har indrykket annoncen i anledning af min fødselsdag, og så synes han, der skulle ske noget. Tomas og jeg har kendt hinanden, siden vi var tre år, og han finder altid på noget skørt. Da vores ven Lars fyldte rundt, sørgede Tomas for, at Lars fik en fiskekutter leveret i sin have, husker Søren.

Søren Lindberg var ikke selv hjemme på dagen for den såkaldte indvielse.

- Jeg ryddede op efter min fødselsdagsfest i Mariager, så jeg ved ikke, om der kom nogen. Men kopierne af løverne er de ikke blevet snydt for. Tomas har givet mig to løver i fødselsdagsgave. Han har fået dem lavet i Polen. Nu står de i min indkørsel med nissehuer på, griner Søren.

Kan de huske forkert?

Men hvad var det for nogle løver, der stod der i Als?

Jeg ringer til Jens Hilmar Jakobsen, der i mange år har bestyret lokalhistorisk arkiv i Als.

- Jeg har boet i Als i 69 år og jeg husker altså ikke nogen løver. Jeg tror, det er en god historie, du har fået der, siger han og lover at undersøge sagen nærmere.

Det samme gælder Niels Jørn Westphael, der ejede kroen fra 2006 og indtil 1. september i år.

- Kan det passe, jeg læste det i ugeavisen? Jeg undrede mig. Jeg tror ikke på det, må jeg sige. Hvor skulle de have stået henne? spørger Niels Jørn Westphael.

Nu bliver jeg for alvor forvirret: Kan de huske forkert? Har Sørens ven virkelig så god en fantasi, at han kan have opdigtet det hele?

Jeg må have fat i spøgefuglen. Tomas Pedersen, hedder han, der er vokset op i Øster Tørslev sammen med Søren.

I mange år boede han i Hadsund. I dag leder Tomas to virksomheder i Polen, og vi fanger ham på mobilen fra hjemmet i byen Poznan.

- Skal du have den rigtige historie? spørger han, da han er færdig med at more sig over, at journalisten hoppede på hans fidus.

- Søren Lindberg, den pæne mand, han stjal de to løver for 30 år siden, siger Tomas.

Der bliver stille et øjeblik, mens jeg tygger på den nye oplysning.

- Ja, vi var en gruppe kammerater på 18-20 år fra Øster Tørslev. Vi havde gået noget tid og talt om, at de løver foran kroen i Als, dem ville vi sgu ha’.

- En sommeraften i 1988 kørte Søren og et par andre af vores kammerater forbi kroen i to biler. Selv var jeg på arbejde som DJ på Stalden i Øster Hurup.

- Så standsede de, og Søren og en af de andre steg ud og stjal løverne og kørte afsted med dem. Det var jo sjovt. Vi var ellers nogle gode drenge, forsikrer Tomas.

Men så kom problemet: Hvad skulle drengene stille op med løverne?

- Nu havde vi dem. Men de var sgu ærlig talt ikke særlig pæne, griner Tomas.

En af drengenes fædre havde en stor flot gård mellem Gjerlev og Vester Tørslev.

- Så vi parkerede dem der. Men der gik ikke længe, før vores kammerats far læste om tyveriet i avisen. Så ville han ikke have dem stående, og så havde vi jo problemet igen.

Bodybuilderen Bill

Drengene talte frem og tilbage om, hvad de nu skulle gøre.

- En af drengene, Mikkel, dyrkede bodybuilding i Randers. Han trænede sammen med en fyr ved navn Bill.

- Bill var en skidt fyr. Han solgte stoffer og var med i H2O-banden i Randers. Men han ville gerne have løverne, så dem fik han.

- To år senere blev han myrdet i det berømte spanking-mord i Randers. Han blev fundet i et bur i sin spanking-kælder i sin villa i Kristrup, fortæller Tomas.

Skal vi nu tro på det?

- Jeg kan godt høre, at det lyder fuldstændig vanvittigt, ja, men den er god nok, fastholder Tomas.

Hvad er sandt, og hvad er falsk? Mens jeg grubler videre, ringer Jens Hilmar Jakobsen fra lokalhistorisk arkiv tilbage.

- Jeg kan nok desværre ikke hjælpe dig, siger han.

Jens Hilmar har talt med et par stykker fra arkivet. De husker heller ingen løver.

- Det er en and, det der! siger han.

Næste skridt må være at ringe til Søren, tænker jeg. Har han virkelig stjålet de løver?

Jeg forbereder mig på, at blive mødt med et stort grin.

- Ja, det er rigtigt. Mig og nogle kammerater stjal løverne, siger Søren.

Nu er det mig, der griner. Lige når man tror, det hele ikke kan blive mere skørt!

Søren fortæller videre:

- En sommernat kørte vi forbi kroen i Als. Uden at tale sammen standser vi bilerne og samler løverne op.

Hvorfor?

- Pas. Det er jo så mange år siden. Men vi havde talt om de løver lidt tid inden. Dem måtte vi have. Men de var ikke helt lette.

Og historien om, at de endte hos bodybuilderen Bill i Randers - er den så også sand?

- Det er jeg lidt i tvivl om. Men jeg kan huske, at vi talte om mordet dengang. Vores ven Mikkel, der desværre omkom nogle år senere, trænede vistnok med Bill. Men om Bill fik løverne - det tør jeg ikke sige. Måske så vi et billede af løverne i avisen i forbindelse med mordsagen.

- Men det kan også være, Tomas har pyntet lidt på historien. Han kan jo godt lide at pakke dem lidt ind, griner Søren.

- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tro på, siger han.

Så er vi to! Men løverne - de har været i Als?

- Det er helt hundrede! De stod foran hoveddøren i 1988. Men til min fødselsdag forleden talte jeg med flere fra Als, der ikke husker dem. Det er pudsigt, siger Søren, der ikke har ligget søvnløs over sin ugerning.

- Det var bare drengestreger. Vi var nogle gode drenge, siger han.

- Jeg har løst problemet!

Mens jeg sidder og tænker, hvordan jeg dog nogensinde skal få fortalt læseren sandheden, ringer telefonen pludselig igen.

- Hej, det er Jens Hilmar igen. Nu skal du høre: jeg har løst problemet!

- Jeg ved, hvem der satte løverne ud dengang! Hun hedder Gitte Nielsen, og hun ejede kroen i 1988. Pludselig kom jeg i tanke om hende, siger Jens Hilmar.

Jeg takker ham mange gange.

Gitte Nielsen bryder ud i latter, da jeg fanger hende i telefonen.

- Ja, det var mig, der satte to løver ud. Jeg har virkelig undret mig mange gange over, hvor de blev af. Jeg kan huske, jeg sagde til min eksmand, at de i hvert fald aldrig ville blive stjålet.

- De var jo simpelthen så tunge. Og så var de faktisk også temmelig dyre. De kostede nok mindst 1000 kroner hver især, fortæller 58-årige Gitte Nielsen, der fortsat bor i Als.

Sammen med sin eksmand drev hun kroen fra 1988 og frem til 1990.

Løverne stod på det nederste trin ud til vejen ved kroens gamle hovedindgang, forklarer hun.

- De så fandme godt ud! De var helt hvide. Men de nåede jo kun at stå der et par uger, og jeg var bare pisse ærgerlig.

- Jeg har tænkt på dem flere gange siden. Hver gang jeg kører på de små veje og kommer forbi huse med løvestatuer, så tænker jeg, om det er nu mine, griner Gitte.

Jeg fortæller hende, at mysteriet er opklaret. En elektriker fra Hadsund er gået til bekendelse.

- Haha! Jeg synes, det er så komisk, at de skide løver kan kaste en guldhistorie af sig i 2018. Det er virkelig en glædelig historie, griner Gitte, der ikke lader til at bære nag.

- Hvis de løver skal indvies på kroen i Als i det nye år, så vil jeg simpelthen også være med!