Tidløsheden, der forsvandt

Der er en særegen ren og kølig friskhed i en blomsterbutik. De står der, blomsterne, gule, røde, hvide, blå i forskellige nuancer men alle med det formål at blive købt af nogen, der vil gøre andre glade - eller mindes dem. Her er tiden ikke vigtig. Forgængeligheden er den afskårne blomsts særkende, og bliver en skrøbelig, skøn hilsen til, at vi skal huske at være her, mens vi er - selv om vi ikke som blomsterne står i en verden af uforstyrrethed, af skønhed, farver og former.

Det gør de heller ikke.

Der er vin og kaffe og slik og sager ... ting og tangel til pynt - og blomsterne fylder kun en lille del af det samlede butikslokale.