Topadvokat har valgt et liv uden nære venner

Han er hele tiden i vigør. Kroppen er sjældent i ro - og det er hvad enten, han skal stå stille til ære for fotografen eller i retssalen, hvor han så ubetinget befinder sig bedst. Når han går, minder det om en dans. Det er som om, hælen ikke rigtigt når at hvile på sålen, inden næste skridt har lagt vægten over på den anden fod.

Han er Michael Juul Eriksen, 48 år og bosat i Aarhus.

Engang var han en af knægtene i Pandrup. I dag er han kendt som forsvarsadvokaten, der med stor glæde finder de bedste stunder i livet, når han står i retten og er forsvarer i en af mange sager - ofte i sager, der kan læses om i avisernes spalter og på nettet. Det er nu ikke derfor, han tager dem.

- Jeg er ikke en kendistype. Jeg er meget privat. Jeg vil være kendt for mit arbejde, fortæller han en råkold dag i Nordjylland, hvor turen går omkring i barndommens by.

Privat betyder, at hans familie ikke står offentligt frem. Michael Juul Eriksen siger, at de ønsker det sådan. Men det er lige så klart, at han sætter en klokkeklar grænse, og den går ved omtale af hustruen og de to børn.

Til gengældt fortæller han gerne om opvæksten i Pandrup, om årene på jurastudiet, om sagerne og om holdningerne. Om hvorfor der er sager, han som forsvarsadvokat ikke vil tage - og om dem, han tager. Om fortiden, nutiden og fremtiden - og om, hvorfor Nordjylland stadig har en speciel betydning for ham, der ad åre har fået ry som "Danmarks bedste forsvarsadvokat".

Indsatsen betalte sig

Opvæksten sætter sine spor. Det har den også gjort for Michael Juul Eriksen.

- Når jeg går rundt i Pandrup, ser jeg minder overalt. Mine forældre bor stadig i byen, siger han.

På gåturen ad Havevænget, hvor han, broderen Brian og forældrene, Jytte og Mogens, boede ad to omgange, og hvor han blev født, føler han sig tydeligvis på hjemmebane. Sjovt bliver det, da vi ud for et af de to hjem standser op, og genboen kommer ud på vejen for at hilse på.

- Du er blevet noget længere, konstaterer han, da han genkender Michael Juul Eriksen og giver ham hånden.

Bagefter kommer genboens hustru ud, hvisker til manden, at det jo er Michael, og tilføjer, at hun skal til foredrag med ham i Pandrup.

Michael Juul Eriksen griner, da han hører det.

- Det er meget specielt for mig, at der er udsolgt til et foredrag med mig i Pandrup, siger han.

Vi fortsætter ned til Anlægget, der huser en lille skov tæt ved Havevænget.

- Her kom jeg meget. Jeg var altid i skoven, når jeg skulle øve til mundtlig eksamen. Så talte jeg med træerne.

Han erkender, at han var "rimelig asocial" som barn og ung, nok især i og siden årene på Aalborg Katedralskole.

- Jeg kan huske den første fest, der blev holdt. Jeg sagde nej til at deltage. Da de andre spurgte mig hvorfor, svarede jeg, at jeg ikke gad. Så jeg var ikke til en fest i de tre år, husker han.

Det var ikke, fordi han til at begynde med var en "stræber". Men det blev han.

- Det blev jeg først i 3. g. Dengang skulle man have et ret højt gennemsnit for at læse jura, så jeg skulle tage mig sammen. Men jeg havde bare ikke sociale behov, og sådan blev det også, da jeg fortsatte på universitetet, forklarer Michael Juul Eriksen.

På jurastudiet fandt han sin niche. Matematik, fysik og kemi havde altid været hans stærke sider, mens skriftlige stile hverken var det, han brød sig om eller dyrkede mere end højst nødvendigt. På universitetet fandt han ud af, at juraens logik var præcis sådan, hans hjerne og mentalitet blev bedst udfordret. Også når det var på skrift.

- Det første år var jeg meget seriøs og fik de bedste karakterer på årgangen. Det gik grassat de følgende år. Jeg købte bøger i stedet for at gå i byen. Jeg læste uden for pensum nytårsaften og fortsatte fra klokken fem om morgenen. Jeg oplevede, at mine studiekammerater stod hos mig for at få ting forklaret, før vi skulle til forelæsninger, husker han.

Indsatsen gav pote. I tre fag, deriblandt strafferet, fik han 11.

- Det var helt klart resultatet af anstrengelserne, konstaterer han.

Det er ikke kun Michael Juul Eriksens krop, der hele tiden er i vigør. Hjernen roterer også konstant. Selv når han tager en af de løbeture, han ynder at slappe af med, svinger tankerne ind omkring en aktuel sag.

Det her handler ikke om, at han ikke tillader sig selv at være i ro. Han befinder sig ganske enkelt bedst, når han laver det bedste, han ved.

- Jeg kan da godt drikke et glas vin til maden, men det der med at slappe af foran fjernsynet - det kan jeg overhovedet ikke. Jeg synes hurtigt, det er overflødig brug af tid. Det sidste, jeg har brug for, er at koble af. Hvis formålet er hygge, har jeg ikke tid.

Sådan har han ikke altid haft det.

Han har ingen venner, men har en del bekendte. I skolen var der enkelte venner, men venskaberne er gledet ud.

- Jeg har været for dårlig til at pleje det. Jeg er meget privat. Jeg ser kollegaer engang imellem, men det sker ikke tit. Jeg har ikke brug for det, og får mine sociale behov dækket på arbejdet.

Hans bror, Brian, er et af de få mennesker, han ser i den sparsomme fritid - og hvis selskab, han føler sig godt tilpas med.

- Vi spiller tennisspil på PlayStation. Der er meget stor prestige i at vinde. Det er ikke for sjov, siger Michael Juul Eriksen.

Han griner. Det sker faktisk fra tid til anden.

- Vi har vores egen humor. Der er ingen lodder i vægtskålen, tilføjer han om samværet med sin bror.

Et opkald og 16 mails

Det med hele tiden at være på har gennem årene været en naturlig del af Michael Juul Eriksens liv. Det er lige så naturligt som at trække vejret, og han forventer samme engagement fra sine medarbejdere.

- Det er ikke alle, der kan holde til det. Jeg havde engang en medarbejder, som sagde op og glædede sig til, at knappen på telefonen holdt op med at lyse, siger han.

Selv har han under vores samtale ikke tjekket sin telefon i 15 minutter.

- Det er helt usædvanligt for mig.

Han kigger på den. Den har været på lydløs, og der har været et opkald samt kommet 16 mails.

Han læser en mail og stråler. En af hans medarbejdere har skrevet og spurgt, om han vil tage en sag. Svaret er ja - og svaret på, om det er en af dem, vi måske kommer til at læse om i medierne, er også, at det kan det meget vel være.

- Jeg ved, at nogen har en filosofi om, at man skal holde mailfri. Sådan fungerer det bare ikke for mig. Jeg kan lide at få tingene ekspederet videre med det samme. Den største stressfaktor for mig er, hvis jeg ikke følger op på tingene. Faktisk kan intet stresse mig mere end det. Så hvis alle er med på det, fungerer tingene fint, siger han og smiler.

Hans forældre havde en blomsterforretning i Pandrup, og de holdt heller aldrig fri.

- De havde en meget høj arbejdsmoral, men de havde også et job, hvor det var svært at sætte andre ind. Med mit job skal jeg være klar, når der er brug for mig. Det, jeg kan, er at føre straffesager. Hvis du satte mig til at udfærdige et skøde, ville jeg ikke ane, hvordan jeg skulle gøre. Jeg er ultra-specialiseret, fortæller Michael Juul Eriksen.

Han har ikke meget mere tid at give af. En hurtig gennemgang af en uge viser, at han kommer hele landet rundt: Frederiksberg, Aalborg og Svendborg. Alle ad flere omgange, hvilket giver cirka 30 timers kørsel.

- Men det er fint, for jeg styrer det selv. Og jeg kan godt slappe af. Når jeg kommer i seng, ser jeg gerne en serie på Netflix, siger han.

Det logiske spørgsmål er, om det så er krimiserier?

- Det er forskelligt. Jeg ser også Game of Thrones.

Havde sagt ja til Madsen

Michael Juul Eriksen kan godt kede sig. Når han fortæller om sin måde at kede sig på, er det med et glimt i øjet.

Han mener det. Sådan er han også - provokerende. Når han er forsvarer, holder han sig ikke tilbage med at anfægte det arbejde, politi og anklagemyndighed har lagt i et anklageskrift. Og han melder klart ud, at hverken politifolk eller anklagere er blandt dem, han vil pleje omgang med, når han ikke er på arbejde.

Men Michael Juul Eriksen erkender, at der indimellem er modspillere, som er dygtige. Det er således blandt anklagemyndighedens folk, han har fundet en af sine nyeste medarbejdere.

1. april stopper han som partner i advokatfirmaet TVC Advokatfirma, og starter op for sig selv. Dermed stopper TVC med at have strafferetsadvokater. Den afdeling, Michael Juul Eriksen hidtil har været chef for, bliver nedlagt.

Afdelingen har talt cirka 40 medarbejdere. Michael Juul Eriksen har nu etableret sit eget firma, hvor medarbejderne blandt andre tæller Karina Skou, der er tidligere anklager ved Nordjyllands Politi. Hun er en af de fem advokater, han tager med fra TVC, hvor han også ansatte hende.

I sit nye firma fortsætter han som hidtil. Som forsvarer i strafferetssager. Som forsvarer for de mennesker, der måske ikke altid har det bedste ry i befolkning og får den bedste omtale i medierne.

Han er fuldstændig ligeglad med, hvad modparten i en retssal mener om ham. Kun én ting betyder noget:

- Jeg er ikke afhængig af, om andre end mine klienter kan lide mig. Hvis jeg ser en svaghed i en anklage, udnytter jeg den, konstaterer Michael Juul Eriksen og tilføjer, at de værste anklagere er dem, der er stille, rolige og saglige.

Han kan ikke som sådan udpege den sag, han har foretrukket fremfor andre. Der er mange sager og mange mennesker på Michael Juul Eriksens forsvarsrepertoire - eller, som han selv siger, mange farverige klienter: Rockere, Nicklas Bendtner, Peter Hjørne, Suldrup-sagen, tys-tys-kilden i Se & Hør-sagen og mange flere.

Hvis han var blevet spurgt, havde han også sagt ja til at forsvare Peter Madsen, der er sigtet for ubåds-drabet, hvor Kim Wall blev dræbt.

Michael Juul Eriksen mener, at alle har ret til en forsvarer. Men der er sager, han ikke ønsker at have en aktie i.

- Jeg tager stort set ikke sædelighedsforbrydelser, og jeg har et problem med forbrydelser mod børn. Det er en del af min natur. Jeg kan ikke lide, hvis der sker noget ved børn og dyr. Jeg kan stå i en retssal og se billeder af en person, der er blevet skudt. Det påvirker mig ikke, men hvis jeg så går ud og ser en mand slå sin hund, bliver jeg meget påvirket, forklarer han.

Det samme fortalte han i en tv-udsendelse i februar. Han ved, hvor meget han vil dele af sig selv. Han ved sandsynligvis også, hvordan ordene vil blive modtaget. De er lige så gennemtænkte som de ord, han bruger, når han står i en retssal.

Er altid spændt på en dom

Han erkender, at han nok ikke på forhånd havde en klar fornemmelse af, hvad det vil sige at være advokat.

- Det kræver en speciel psyke, for man skal sætte sig op til det hver dag. Sådan er det dag efter dag, uge efter uge, år efter år. Jeg ved, det er hårdt for nogle mennesker, for det handler helt konkret om at levere. Men med erfaringen og min alder, kan jeg ikke mærke noget overhovedet, siger Michael Juul Eriksen og griner.

Han mener, at han er blevet bedre, som årene er gået. Det er skam ikke, fordi han ikke kan blive imponeret over, hvad andre bedriver. Det handler blot ikke om strafferet.

- Jeg kan godt blive imponeret over folk, der er gode til at spille skak eller til at male. Jeg har så fundet et område, som passer godt til den mentalitet, jeg har. Hvis jeg ikke var blevet strafferetsadvokat, ville jeg have lavet noget andet, som kræver en høj arbejdsmoral. Måske noget indenfor sportens verden, forklarer han.

Så at være top-advokat indenfor strafferet kræver ekstrem høj arbejdsmoral. Men han benægter, at det er arbejdet, der giver en høj løn.

- Man skal ikke vælge strafferet for økonomiens skyld. Jeg arbejder til samme pris som alle andre. Uanset om en klient vælger mig eller den staten kan bestille, så er taksten den samme. Men selvfølgelig kan økonomien hænge sammen. Jo mere, man arbejder, jo mere tjener man, konstaterer Michael Juul Eriksen.

Han mener ikke, at det er berømmelsen, som giver ham mange af de store, tunge sager. Der handler om at løse opgaven.

- Det handler om at gøre et godt stykke arbejde. Så breder det sig langsomt som ringe i vandet. Da jeg startede som advokat, var det på bar bund. Jeg havde ingen straffesager, men har siden fået en god ballast, der er opbygget igennem mange år.

Da vi mødes, er han glad. Kort før vores møde har han i retten reddet et medlem af Levakovic-klanen fra udvisning. Det er blot en af de sager, han har haft for nylig. Michael Juul Eriksen fortæller, at han er lige spændt hver gang, en dom skal afsiges.

- Det er en fed følelse hver gang. Jeg har sommerfugle i maven, når en dommer afsiger dom, fortæller han.

Der er dog også noget frustrerende ved jobbet som forsvarsadvokat.

Han mener dog ikke, det selvvalgte pres, han udsætter sig for, står mål med det, hans klienter er i.

- Jeg er imponeret over deres evne til at håndtere det. De får tvangsfjernet børn, og deres konti bliver lukket. De reagerer også meget forskelligt. Nogle piber, andre er totalt cool. Men det er altid hjerteskærende at se, når konen til en indsat kommer på besøg med et lille barn og er væk igen efter en time. I Danmark sætter man hurtigt folk i varetægt. Man er begyndt at bruge systemet som politisk markedsføring, mener Michael Juul Eriksen og tilføjer, at han ikke som sådan er politisk interesseret, men at han ser mekanismerne.

Ind på særlig adresse i Aalborg

Michael Juul Eriksen viser fortsat hjemmevant rundt i Pandrup, hvor et andet af barndomshjemmene er ejendommen, hvori det tidligere Sevilla Blomster i Bredgade lå.

- Min mor stammer fra Aalborg, hvor min mormor og morfar havde en blomsterforretning, der også hed Sevilla. Min mor synes, det er lidt sjovt, at et af mine tre kommende kontorer ligger i Aalborg ved siden af det hus, hvor hendes forældres forretning lå, fortæller han.

Han begynder at blive utålmodig. Han skal videre. Mere arbejde venter på forsvarsadvokaten, der engang var knægt i Pandrup - den nordjyske by hvortil trådene er stærke. Her hvor barndomshjem og Anlægget stadig står klart i erindringen og sidder i kroppen, der sjældent er i ro.