Vil du være med i en gave?

Mange vil kunne nikke genkendende til den slags mails, for det er ikke kun svendeprøver, jubilæer og lignende arbejdsrelevante mærkedage, som fejres på jobbet. Også bryllupper, fødselsdage og barsel er begivenheder, hvor kollegerne ofte gerne vil give en gave i en eller anden form. Det er en smuk tanke, og den er ikke uden betydning for, hvordan vi oplever fællesskabet på en arbejdsplads, men den er også potentielt konfliktområde.

Kigger man i nettets forskellige debatfora, er det ikke svært at finde eksempler på folk, som enten er blevet skuffede, sårede eller simpelthen synes, at giveriet er gået for vidt.

Der er for eksempel ham, der blev bedt om at give et bidrag til en gave, da chefens søn skulle konfirmeres, og ærligt talt syntes, at det var over grænsen for, hvad man kunne forvente, når han nu slet ikke kendte sønnen. Hende, der trofast havde bidraget til gavekasse og -indkøb, men nu selv var blevet glemt, da hun skulle have barselsgave. Hende, der kunne konstatere, at andre på arbejdspladsen havde fået blomster, da de mistede en forælder, men selv spejdede forgæves efter en buket fra kollegerne. Eller én, der regnede sig frem til, at udgiften til gaveindsamlingerne på jobbet havde nærmet sig 3000 kroner om året.