Annoncørbetalt Indhold

Fem begivenheder til årets folkefest: Melormepizza, Danser Med Piger og Løvens (Grønne) Hule

Der venter en historisk og festlig oplevelse, når Aalborg 2024 fokuserer på bæredygtighed fra 1. til 5. oktober. Gå ikke glip af en uge fyldt med livemusik, innovative madoplevelser og kreative workshops.

Festivalstemningen når nye højder, når Kildeparken omdannes til en grøn oase af fest, når Danser Med Piger, ROYA, EMIL og KRYD spiller
Festivalstemningen når nye højder, når Kildeparken omdannes til en grøn oase af fest, når Danser Med Piger, ROYA, EMIL og KRYD spiller Foto: PR

Opdateret 23. september 2024 kl. 08:22

Når folkefesten Aalborg 2024 løber af stablen d. 1.-5. oktober i Aalborg, er det mere end bare en folkefest, der venter dig.

Nok er der lavet et alsidigt program spækket med aktiviteter, hvor alle, uanset alder, kan være med, både de gæster, der ønsker at udforske, hvordan bæredygtighed kan gøre en forskel i hverdagen. Og dem, der blot ønsker nye omgivelser til fredagsbaren eller fremragende gratis underholdning.

Her vil der nemlig være modeshows, mad, koncerter, talks og workshops, hvor du blandt andet har mulighed for at nyde en såkaldt KlimaPizza eller designe din helt egen unikke t-shirt.

Men Aalborg 2024 er mere end blot en folkefest.

Begivenheden står nemlig på to stærke ben – det folkelige og det faglige. For Aalborg er og bliver i de dage nemlig en international platform for bæredygtighed.

For imens Kildeparken bliver forvandlet til et grønt aktivitetsområde med gratis events, sidder Europas skarpeste klimahoveder til en vigtig debat i Aalborg Kongres & Kultur Center blot få meter fra festen.

Her skal de debattere, udveksle idéer og finde løsninger på, hvordan vi alle sammen i EU kan skabe en grønnere fremtid hele ugen.

Konferencen skal munde ud i dokumentet Aalborg Conditions, der stiller krav til nationale regeringer og EU om at indgå i et reelt og seriøst samarbejde med kommunerne og skabe de rammer, der er brug for, for at accelerere den grønne omstilling.

Begivenheden Aalborg 2024 – som har undertitlen ’Vores byer. Vores ansvar.’ – er heller ikke uden historisk anciennitet.

Folkefesten og bæredygtighedskonferencen bliver nemlig afholdt i byen, hvor den første europæiske bæredygtighedskonference for byer og lokalsamfund blev afholdt i 1994, og hvor Aalborg Charteret blev født.

Hvad er Aalborg Charter?

Aalborg Charteret blev vedtaget i 1994 under den første europæiske konference for bæredygtige byer i Aalborg, Danmark. Det er et vigtigt dokument, der opfordrer byer og kommuner til at fremme bæredygtig udvikling lokalt.

Formål:
Aalborg Charteret har til formål at styrke byers evne til at gennemføre bæredygtige løsninger, der understøtter ansvarligt forbrug, reducerer udledninger og integrerer miljømæssige hensyn i byplanlægning.

Charteret har dannet grundlag for arbejdet med bæredygtighed i mere end 3.000 byer og kommuner i Europa og er stadig et referencepunkt for lokale handlinger, der skaber en mere bæredygtig fremtid​.

Kilde: Aalborg Kommune.

Men for at give et indtryk af, hvad der kan vente jer, er her fem begivenheder, der både vil sætte gang i festen, øge viden om bæredygtighed og fremme en fælles fremtid med klimabevidsthed og grønne handlinger:

Så sæt et stort kryds i kalenderen for festlighederne fredag den 4. oktober, og reserver lørdagen til en mere afslappende dag.

Alle begivenhederne er gratis, men nogle kræver tilmelding.

1. Den dansable bæredygtighed

Festivalstemningen når nye højder, når Kildeparken omdannes til en grøn oase af fest og glæde fredag den 4. oktober under titlen "Fredagslounge."

Fra kl. 12.00 vil parken være fyldt med liv og musik, hvor du kan slappe af i loungen og lade dig opsluge af en aften præget af rytmer, fest og bæredygtighed.

Med et spændende lineup kan du opleve populære navne som Danser Med Piger, ROYA, EMIL og KRYD.

Men fredagen byder også på meget meget mere end dans, musik og festligheder.

2. Melormepizza og gastronomisk bæredygtighed

Fredagsloungen står ikke kun på en festlig musikalskmenu, men også kulinariske oplevelser.

Blandt andet står Halkær Kro for madlavningen over bålkomfurer, hvor besøgende får mulighed for at tilberede et klimavenligt måltid under den åbne himmel, hvor både smag og bæredygtighed er i fokus.

I samme boldgade er der klimakærlig madlavning over bålkomfurer og deltag i en "hak & snak" madworkshop med lokale råvarer.

Og de vovede deltagere kan lave egen klimavenlig insektpizza; en såkaldt Melorms Margherita.

Med andre ord giver folkefesten en unik mulighed for at kombinere gastronomiske oplevelser med bæredygtige og til tider knasende madvaner.

Hvis insektpizza ikke er for dig, kan man nu også bare smage på bæredygtig mad i boder, der er fordelt på pladsen.

Udforsk kreative teknikker og design din egen t-shirt.  Foto: UAX På Sporet.

3. Nyt liv til aflagt tøj

Udover mad og musik sætter folkefesten også fokus på tøjet og modeindustriens bæredygtighed med Re-Fashion-workshop om fredagen.

Er dine jeans eller trøjer blevet lidt kedelige? Så tag dem med til festen og deltag i workshoppen ledet af designer, forfatter og influencer Karoline Skandimama, og giv dine gamle favoritter et frisk, nyt look.

Udforsk, hvordan gamle, hullede strikketrøjer kan transformeres, og få chancen for at bidrage til et kreativt projekt ved at tufte med pistol og garn.

Eller se, hvordan tekstil og garn får nyt liv, når man farver med sol og planter.

Ved nogle af workshopsne vil der være et væld af t-shirts til rådighed, så du kan komme forbi og designe din egen uden at have noget med.

Blue Earth skulpturen er 5 meter høj og vejer 500 kg. Foto: Maj D.

4. Kunst og 10.000 stykker lysende genbrugsplast

Plastik er billigt at købe, men det har en høj pris for både miljøet og klimaet.

Folkefestens klimakunst giver dig mulighed for at udforske den problematik gennem kunsten.

Hovedattraktionen er Blue Earth, en imponerende skulptur på 500 kg og 5 meter høj, skabt af Maj D.

Skulpturen består af 10.000 stykker genbrugsplast i blå nuancer, indsamlet af Odsherreds borgere i samarbejde med kommunens genbrugsstationer.

Udover Blue Earth kan du også opleve Thomas Dambos fortryllende træ-univers, forskellige vindspil, samt en række inspirerende udstillinger fra lokale kunstnere, der sammen giver festivalen en grøn kunstnerisk dimension.

Og allerede tirsdag 1. og onsdag 2. oktober er der mulighed for at komme forbi forpladsen ved AKKC og hjælpe med at bygge elementer til en trold.

Klokken 11.15 lørdag er der danseshow med Motor Mille på Stor Scene. Foto: DR

Familiedag i Kilden

Lørdag den 5. oktober kan du se frem til en dag fyldt med familievenlige aktiviteter og grønne oplevelser.

Kildeparken bliver forvandlet til et levende og indbydende område, hvor både børn og voksne kan deltage i sjove og bæredygtige aktiviteter.

For de små er der danseshow med Motor Mille på Stor Scene, cykellegeplads, halmlegeland og udstillinger, der inspirerer til bæredygtig handling under temaer som Mit hjem, Mit køkken, Min have, Min rejse og mange flere.

Til de lidt ældre kan man opleve Løvens Grønne Hule, hvor lokale grønne virksomheder pitcher deres idéer for lokale løver på Grøn Scene.

Der vil også blive uddelt Bæredygtighedspriser til både erhvervslivet og lokale ildsjæle samt en musikalsk overraskelse som tak for i år.

Med andre ord kan du både lytte, se, smage, røre, få pulsen op og fordybe dig, når Aalborg 2024 samles om at gøre bæredygtighed og grøn omstilling helt nærværende for dig og din hverdag.

Læs mere om fredag her:

Læs mere om lørdag her:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden