Bilen ændrede samfundet.

Internettet ændrede samfundet.

Og nu er kunstig intelligens i gang med at gøre det samme.

Hver gang ny teknologi opstår, følger den samme debat.

Nogle ser fremskridtet.

Andre ser truslen.

Begge dele er forståeligt.

For ny teknologi skaber næsten altid nye muligheder. Men den skaber også nye problemer.

Derfor er det værd at huske, at de største samfundsmæssige fremskridt sjældent opstår i det øjeblik, en teknologi bliver opfundet.

De opstår, når vi lærer at bruge den ansvarligt.

Industrialiseringen skabte velstand. Men også børnearbejde, forurening og usikre arbejdsforhold. Først da samfundet opstillede regler, blev gevinsterne bredt fordelt.

Bilen gav frihed. Men først med færdselslove, kørekort og sikkerhedskrav blev friheden forenet med tryghed.

Internettet gav adgang til verdens viden. Men har samtidig vist, hvor svært det er at håndtere misinformation, datamisbrug og digitale monopoler.

Nu står vi over for næste store teknologiske spring.

AI fylder massivt i den nye regerings planer for Danmark. Teknologien skal skabe vækst, frigøre arbejdskraft og effektivisere både virksomheder og den offentlige sektor.

Meget tyder på, at den også kan.

Men det er ikke det samme som, at den bør få lov til alt.

For teknologi har ingen moral.

Den har ingen etik.

Den har ingen forståelse for demokrati, retfærdighed eller menneskelig værdighed.

Det ansvar ligger fortsat hos mennesker.

Derfor er det heller ikke nok at spørge, hvad AI kan.

Vi bliver nødt til at spørge, hvad AI bør.

Hvor går grænsen for automatisering?

Hvilke beslutninger skal fortsat træffes af mennesker?

Hvordan sikrer vi gennemsigtighed, når algoritmer får større betydning for vores hverdag?

Og hvordan beskytter vi de institutioner, som et demokratisk samfund bygger på?

Skoler eksisterer ikke kun for at levere svar. De skal lære mennesker at tænke.

Journalistik eksisterer ikke kun for at producere tekst. Den skal undersøge, forklare og skabe forståelse.

Domstole eksisterer ikke kun for at træffe afgørelser. De skal skabe retfærdighed og legitimitet.

Effektivitet er vigtig.

Men effektivitet kan ikke stå alene.

Historien viser, at samfund mister noget værdifuldt, hvis de gør teknologi til mål i sig selv frem for et middel.

Samtidig er der en anden erkendelse, som bliver stadig vigtigere.

Ingen kommune. Ingen region. Intet land kan alene regulere de virksomheder, der udvikler de mest avancerede AI-systemer.

De største teknologiselskaber opererer globalt og har økonomier, der overstiger mange staters.

Deres primære ansvar er over for ejere og investorer.

Ikke over for nordjyder.

Ikke over for dansk demokrati.

Ikke over for europæiske samfundsværdier.

Derfor bliver opgaven heller ikke at stoppe udviklingen.

Opgaven bliver at stille krav til den.

Det kræver samarbejde på tværs af landegrænser. Det kræver politikere, der tør regulere. Og det kræver institutioner, som insisterer på, at mennesker fortsat skal stå med ansvaret.

På Nordjyske har vi netop vedtaget syv principper for brugen af kunstig intelligens. Ikke fordi vi frygter teknologien. Men fordi erfaringen viser, at tillid ikke opstår af sig selv. Den opstår gennem klare rammer og tydeligt ansvar.

Den lektie gælder ikke kun journalistik.

Den gælder hele samfundet.

Kunstig intelligens kommer til at ændre den måde, vi arbejder, lærer og træffer beslutninger på.

Spørgsmålet er ikke, om udviklingen skal fortsætte.

Spørgsmålet er, om vi formår at sætte rammerne, før teknologien sætter dem for os.