Hvad laver dine penge, mens de står i banken?
Bæredygtighed, grøn omstilling og socialt ansvar er på alles læber – også i bankverdenen. Men hvad sker der egentlig med dine penge, mens de står på kontoen og venterpå at du bruger dem?I mange banker bliver de investeret dér, hvor afkastet er størst – uanset om det involverer fossile brændsler, våben eller miljøforurening. Når bundlinjen styrer, ryger værdierne tit i baggrunden.Hos Merkur Andelskasse er det helt anderledes. Her arbejder dine penge med omtanke. Værdierne er ikke noget, man pynter sig med. De gennemsyrer beslutningerne og gør en reel forskel.
Opdateret 24. april 2025 kl. 12:42
Udlån med socialt ansvar
Hos Merkur arbejder dine penge åbent og ærligt – og altid med et klart formål. I stedet for at ryge i sorte fonde og fossile energiprojekter, bliver de brugt til at støtte initiativer, der gør verden til et bedre sted. Det kan være økologiske landbrug, lokale grønne energi- og boligfællesskaber, friskoler, sociale virksomheder eller iværksættere med hjertet på rette sted.
Hvis du ønsker en bank, der ikke bare taler om ansvarlighed, men faktisk handler på det – så er Merkur for dig. Her er du med til at støtte grøn omstilling, social retfærdighed og lokal udvikling.
Et værdibaseret alternativ
Merkur har eksisteret siden 1982 og kalder sig Danmarks værdibaserede pengeinstitut. Her er det kunderne, der ejer banken – ikke aktionærer med fokus på afkast. Derfor er det heller ikke profit, men principper, der sætter retningen. De arbejder ud fra tanken om, at økonomi skal give mening – både for den enkelte, for fællesskabet og for kloden.
Når dine værdier følger med i banken
Som kunde hos Merkur kan du vælge produkter, der passer til dine værdier – f.eks. CO2-Sparekontoen, hvor opsparingen understøtter klimaprojekter. Samtidig får du indsigt i, hvor meget CO2, din opsparing bidrager til at reducere.
Som en af de eneste banker i Danmark offentliggør Merkur løbende, hvilke projekter kundernes penge er med til at finansiere – både privat og erhverv. Det skaber ikke kun gennemsigtighed, men gør det muligt at følge sine penge i praksis.
Finansiel sparring til virksomheder med grønne ambitioner
Som virksomhedsejer kan det være svært at finde en bank, der ikke kun forstår dine økonomiske behov, men også deler dine værdier. Det vil Merkur lave om på. Derfor har andelskassen i 2024 oprettet en særlig udlånspulje på 20 millioner kroner målrettet virksomheder, der arbejder med socialt ansvar, grøn omstilling eller andre bæredygtige tiltag.
- Det er svært ikke at blive frustreret over de globale tendenser i øjeblikket, hvor bæredygtighed og social ansvarlighed bliver sat på hold – eller i værste fald rullet tilbage.
- Den frustration vil vi gerne omsætte til handlekraft, for tiden er løbet fra skåltalerne. Vores erhvervsrådgivere brænder for at gøre en forskel for mennesker, natur og miljø – og de er utålmodige. De har derfor fået mandat til at bruge al deres erfaring til at identificere de projekter, som de virkelig tror på, kan skabe positiv forandring,” uddyber Charlotte Skovgaard, administrerende direktør i Merkur.
Et konkret eksempel på, hvordan Merkurs tilgang virker i praksis, er samarbejdet med mikromølleriet Vild Hvede
Da Emilie Berning og Ingeborg Pauls stiftede mikromølleriet Vild Hvede i 2021, var det med ønsket om at skabe en ny vej for landbruget – med fokus på regenerativ dyrkning, biodiversitet og gamle kornsorter. Partnerskabet med Merkur Andelskasse blev et naturligt match:
- Vi så et behov for at gentænke måden, vi driver landbrug på. Det handlede om at genoprette balancen i jorden, skabe en værdikæde, hvor ansvar og omsorg for vores ressourcer er i fokus, og sikre, at landmænd bliver belønnet for deres indsats for at passe på jorden,” fortæller Emilie Berning, og tilføjer:
- Merkur skilte sig ud, fordi de mødte os med en personlig tilgang og en oprigtig interesse i vores projekt. Det føltes som et samarbejde, hvor de virkelig forstod vores værdier og vision.
Flere vælger bank med holdning
2024 blev et markant år for Merkur Andelskasse. Med det bedste regnskabsresultat i bankens historie og en støt voksende kundeskare, tyder på, at flere og flere danskere er klar til at vælge en bank, der prioriterer ansvarlighed og sunde værdier.
- Man behøver ikke vælge mellem formål eller forretning. Hos os går de to ting hånd i hånd, siger Charlotte Skovgaard, direktør i Merkur.
En bank med sunde holdninger
Merkur handler ikke om, hvor meget du har stående. Det handler om, hvad dine penge kan gøre. Derfor er hver ny kunde ikke bare en konto i systemet – men en del af et fællesskab, der arbejder for en bedre verden.
Vil du gerne vide mere om, hvordan dine penge kan arbejde for noget, du tror på? Kig forbi Merkur i Aalborg på Bispensgade 16, 1. sal – eller læs mere påwww.merkur.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.