Annoncørbetalt Indhold

Populær Brønderslev-mægler opruster til nutiden og fremtiden

Kjeld Westergaard har stået i spidsen for Westergaard Bolig i mere end 10 år. Nu har han budt en ny mand velkommen ombord. Han hedder Nils Vejby og startede hos den populære Brønderslev-mægler den 1. april i år.

Foto: Bjarne Hyldqaard.

Opdateret 24. april 2023 kl. 07:24

Westergaard Bolig er en særlig størrelse – på den positive måde. Det er en uafhængig, selvstændig mægler, grundlagt af Kjeld Westergaard, der har en fortid i bankverdenen, inden han skiftede til ejendomsmæglerbranchen for 34 år siden.

I 2012 kastede han sig ud som selvstændig med Westergaard Bolig, der stort set fra dag ét har været en succes. Selvom mæglervirksomheden ikke er en del af en større, landsdækkende mæglerkæde, har den alligevel sat sig tungt på salget af boliger i Brønderslev og omegn.

Bedst sælgende mægler i Brønderslev Kommune tre år i træk

I 2020, 2021 og 2022 har Westergaard Bolig således været den bedst sælgende ejendomsmægler i Brønderslev og omegn. Alene i 2022 solgte man 108 ejendomme, inklusive fem erhvervsejendomme. Imponerende tal.

- Jeg er selvfølgelig stolt af den tillid, som både sælgere og købere viser os, men grundlæggende er opskriften simpel. Det handler om ordentlighed og altid at gøre sit ypperste for at give kunderne den bedste service og oplevelse. Det hele kombineret med hårdt arbejde. Jeg er typen, der arbejder syv dage om ugen, men jeg nyder det, lyder det fra Kjeld Westergaard, der glæder sig over, at han har budt Nils Vejby velkommen i virksomheden.

- Nils skal bidrage til at gøre os endnu stærkere og dygtigere her og nu, men det er også som et led i en oprustning til fremtiden. Jeg er jo heller ikke så ung, som jeg var engang, lyder det med et smil fra Kjeld Westergaard, der er 64 år.

- Men bare rolig. Jeg har mange gode år i mig endnu, skynder han sig at tilføje.

Foto: Bjarne Hyldqaard.

At gøre en forskel for den enkelte kunde

Nils Vejby er en rigtig Brønderslev-dreng. Han har boet det meste af sit 42-årige liv i byen, hvor han i mange år også har været en stor del af foreningslivet. Arbejdsmæssigt har han 20 års erfaring fra bolig- og autobranchen, senest som salgs- og indkøbskoordinator hos Toft Handel Automobiler.

- Jeg elsker at snakke med kunder, og har altid sat pris på kombinationen mellem salg og rådgivning. At kunne gøre en forskel for den enkelte kunde. Samtidig har jeg altid interesseret mig for boligmarkedet, hvor jeg i mange år har arbejdet med boligindretning. En overgang også som selvstændig, fortæller han.

- Så da jeg fik muligheden for at komme med ombord hos Westergaard Bolig, der på fornemste måde har opbygget et fantastisk ry i Brønderslev og omegn, var jeg ikke et sekund i tvivl. Kjeld har altid været en meget dygtig og dedikeret mægler, der har haft det ry, at ville man gerne sælge sit hus, så skulle man bare tage fat i ham. Det ville jeg gerne være en del af, og starten har også allerede været fantastisk spændende, fortæller Nils Vejby, der privat er gift med Pia Christensen. Sammen har de pigerne Celine på 11 år og Sofie på 15 år. Familien bor naturligvis i Brønderslev.

Foto: Bjarne Hyldqaard.

Gang i det lokale boligmarked

Lige nu er der travlt hos Westergaard Bolig. For der er faktisk rigtig god gang i det lokale boligmarked. Dette til trods for, at ejendomsmarkedet generelt oplever lidt udfordringer, blandt andet med en højere rente end i flere år.

- Trods de generelle udfordringer er der i Brønderslev og omegn mange interesserede købere i markedet i øjeblikket. Vi oplever stor efterspørgsel.

- Det skyldes blandt andet bankernes meget høje krav til månedligt rådighedsbeløb hos køberne. Det betyder, at mange vælger de dyrere områder som blandt andet Aalborg fra, hvilket skaber større interesse for oplandet, hvor man får meget mere for pengene. Det kan vi tydeligt mærke i Brønderslev, og så er det fantastisk at opleve, hvor positivt overraskede køberne bliver over byens tilbud, butikker, skoler, institutioner og den omkringliggende natur, slutter Kjeld Westergaard.

Se en liste over aktuelle ejendomme til salg hos Westergaard Bolig på www.westergaardbolig.dk. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden