Autocamperferie i Norden: Sådan planlægger du turen, uden at regningen løber løbsk

Artiklen er sponsoreret af Campstar

Autocamperferie i Norden
Autocamperferie i Norden -
Lyt til artiklen

De fleste, der drømmer om en ferie på hjul, forestiller sig, at man henter en autocamper hjemmefra og kører afsted. Men for en tur til Norge, Sverige eller Island er det ofte både billigere og nemmere at rejse over først og hente camperen på den anden side.

Man sparer færgeudgiften for et stort køretøj, man sparer to lange køredage i hver ende, og man starter ferien der, hvor den egentlig skal foregå. Fra Nordjylland er logistikken enkel: færgen fra Hirtshals sætter jer af i Kristiansand, Larvik eller Stavanger, fra Frederikshavn går ruten til Göteborg, og til Island er der fly hele året.

Her er det, der er værd at have styr på, inden I booker.

Find først ud af, hvor meget plads I har brug for

Autocamper er en bred betegnelse, og forskellen på typerne betyder noget for både komfort og brændstofregning.

En campervan er den kompakte løsning til to, nogle gange fire personer. Den fylder ikke meget mere end en stor varevogn, den er til at parkere, og forbruget ligger typisk omkring 8 til 14 liter pr. 100 km.

En alkove har sengen over førerhuset og plads til op til seks personer. Det er den klassiske familiecamper, og prisen for pladsen er et forbrug i omegnen af 20 til 25 liter pr. 100 km.

Midt imellem ligger de halvintegrerede modeller til fire eller fem personer med rigtigt køkken og bad i en størrelse, der stadig er til at have med at gøre på smalle veje.

Er I to voksne på en uges tur, er en campervan som regel rigeligt. Skal to børn med i tre uger, bliver de ekstra kvadratmeter hurtigt pengene værd.

Kørekortet sætter grænsen ved 3.500 kg

Et almindeligt B-kørekort giver ret til at føre køretøjer med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg. Det dækker langt de fleste udlejningscampere, men tjek det, inden I booker. Reglerne for de enkelte kategorier står på borger.dk.

Vær opmærksom på, at totalvægten ikke kun handler om selve bilen. Passagerer, bagage, vand i tanken, gasflasker og cykler tæller med. En camper, der er registreret til præcis 3.500 kg, kan være tættere på grænsen, end man regner med, når familien er pakket. Et godt råd er at køre med en delvist fyldt vandtank og først fylde op ved destinationen.

Der har været politiske drøftelser i EU om at hæve grænsen til 4.250 kg, blandt andet fordi moderne campere er blevet tungere. Indtil det er implementeret i dansk lovgivning, er 3.500 kg det tal, I skal regne med.

De poster, der ikke står i dagsprisen

Det er her, de fleste ubehagelige overraskelser opstår. Gennemgå altid disse punkter:

Kilometer. Nogle udlejere har fri kilometer, andre inkluderer et fast antal pr. dag og opkræver for de ekstra. På en rundtur i Norge løber det hurtigt op.

Selvrisiko. Grundforsikringen er med, men selvrisikoen kan ligge på flere tusinde kroner. Der findes som regel en tilkøbspakke, der reducerer den. Tjek også, om jeres eget forsikringsselskab eller kreditkort dækker lejede køretøjer, for mange policer gør det ikke, når køretøjet er over en vis vægt.

Depositum. Det bliver typisk reserveret på et kreditkort i førerens navn og frigivet efter afleveringen. Sørg for, at der er plads på kortet.

Slutrengøring, gas og udstyr. Sengetøj, campingborde, stole og gasflasker er ikke altid inkluderet. Det samme gælder tømning af spildevandstanken.

One way. Skal I aflevere et andet sted, end I hentede, koster det næsten altid et gebyr.

Tid til gennemgangen. Regn med, at udleveringen tager en time eller mere. Læg ikke en lang køretur ind samme eftermiddag.

Norge: fjorde, bomveje og lange lyse aftener

Norge er den korteste vej til det store landskab. Henter I camperen i nærheden af færgehavnen, er I på vej mod Setesdal eller Lysefjorden inden for en time.

To ting er værd at vide på forhånd. Norge har mange bomveje, som afregnes automatisk via nummerpladen, så aftal med udlejeren, hvordan det håndteres og afregnes efter turen. 

Og selvom allemandsretten giver stor frihed til at færdes og overnatte i naturen, gælder den ikke uden videre for et køretøj. En autocamper skal holde sig til veje, pladser og lovlige parkeringsarealer.

Se priser og betingelser på leje af autocamper i Norge.

Sverige: den rolige rundtur

Sverige er det oplagte valg til den første campertur, hvis I ikke vil køre på hylder og serpentinerveje fra dag ét. Afstandene er lange, men vejene er brede, og der er kort mellem campingpladserne langs vestkysten og omkring de store søer.

Göteborg er et praktisk startpunkt, hvis I sejler fra Frederikshavn, og derfra kan turen gå både nordpå mod Dalsland og østpå mod Vättern. Her kan I sammenligne udlejere, hvis I vil leje en autocamper i Sverige.

Island: ringvejen på halvanden til to uger

Island kræver et fly, men til gengæld får I en rundtur, der nærmest planlægger sig selv. Ringvejen giver en overskuelig rute på halvanden til to uger med vandfald, sortsandsstrande og gletsjere undervejs.

Overvej et 4x4-køretøj, hvis I vil videre end asfalten, og vær opmærksom på vinden, som er den hyppigste årsag til skader på lejede campere på øen. Luk altid døren med hånden om kanten.

Book i god tid, og sammenlign

Sommeren er højsæson i hele Norden, og de gode modeller i juli er ofte væk allerede i foråret. Booker I tidligt, får I både flere valgmuligheder og lavere priser. Skal turen sydpå i stedet, er Spanien, Portugal og Italien mest behagelige i skuldersæsonen i maj eller september.

Priserne på den samme type camper kan variere en del fra udlejer til udlejer. Derfor giver det mening at sammenligne betingelser som kilometer, selvrisiko og mindstealder samlet ét sted, før I beslutter jer, i stedet for at åbne ti faner.

Det kan I blandt andet gøre hos Campstar, hvor udlejere fra flere lande ligger samme sted, uden bookinggebyrer og med en første rate på 20 procent.

Kort tjekliste, inden I trykker book

  • Passer størrelsen til antallet af personer og turens længde?
  • Er totalvægten under 3.500 kg?
  • Fri kilometer eller et fast antal?
  • Hvor høj er selvrisikoen, og kan den nedsættes?
  • Hvad koster depositummet, og hvornår frigives det?
  • Er sengetøj, gas og slutrengøring med?
  • Passer afhentningstidspunktet med jeres ankomst?

God tur.

Forsiden